Det holder Qvortrup øje med: 'Hvad har Enhedslisten fået til gengæld?'
Regeringsgrundlaget præsenteres tirsdag - én ting vil B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, især holde øje med.

Regeringsgrundlaget præsenteres tirsdag - én ting vil B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, især holde øje med.

Regeringsgrundlaget bliver præsenteret tirsdag.
Det står klart, efter Mette Frederiksen (S) mandag er mødtes med Kong Frederik i Odense for at meddele, at hun har formået at danne en regering med Moderaterne, Radikale og SF – med Enhedslisten som støtteparti.
Derfor bliver der ifølge B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, masser af ting, som vi skal holde øje med de kommende dage
Selvom vi ved, hvilke partier, der danner regeringen, er der mange spørgsmålstegn ved det grundlag, de er nået frem til.
»Først og fremmest er regeringsgrundlaget naturligvis spændende at se. Og her forventer jeg, at partierne vil stille sig op og fortælle om alt det gode, de vil gøre for miljø, klima, skolebørn og jeg ved ikke hvad,« siger Qvortrup og fortsætter:
»Men det mest spændende bliver at se, hvor snittet er lagt i forhold til den økonomiske politik. Kommer der en formueskat, kommer der selskabsskattelettelser, og hvis det er med, hvad har SF og Enhedslisten så fået til gengæld?«
»Flere af partierne har for eksempel også luftet ideen om avancer på salg af fast ejendom.
Ligeledes gik SF til valg på at genindføre store bededag, og den kan også komme i spil.
»Kunne vi få en helligdag tilbage, og kunne det blive grundlovsdag, der i stedet bliver gjort til en helligdag?,« siger Qvortrup.
Det er politikken, der først bliver interessant at følge – og derefter er der ministerposter, som bliver præsenteret onsdag.
Her holder Qvortrup øje med:
Hvor mange ministerposter er der tale om. Løkke har udtrykt, at der skal være færre.
Beholder Nicolai Wammen (S) finansministerposten?
Bliver Peter Hummelgaard justits-, forsvarsminister, eller noget helt tredje?
Beholder Socialdemokratiet udlændinge og integrationsministeriet og beskæftigelsesministeriet?