Pia Kjærsgaard mener, det hele vil sejle, hvis Helle Thorning kommer til magten. "Det hele sejler nu," mener Thorning

Det er en hård kamp, der udspilles på Sørup Herregård.

- Det hele vil sejle, hvis du kommer til magten. Jeres pointsystem kan slet ikke bruges. Og det er sådan set også nytteløst, siger Pia Kjærsgaard.

- Du siger, det vil sejle. Det hele sejler nu. Det sejler for de ældre, der ikke får ordentlig pleje. For de unge, der ikke kan få tilbudt ordentlig uddannelse. Man kan blive ved, siger Helle Thorning-Schmidt.

Høflighedsfraserne var opbrugt efter få minutter. Så gik Thorning og Kjærsgaard lige i kødet på hinanden.

Selv om der er mange emner på dagsordenen er det foreløbig udlændinge, der har fyldt 80 pct. af debatten.

- Mange mener, udlændingestramningerne er gået for vidt. DF er kammet over. Den største udfordring mod velfærdssamfundet er ikke udlændinge. Det er Pia Kjærsgaard, siger Helle Thorning.

- Hvad er det overhovedet for en udlændingepolitik I vl have? I øvrigt skal I jo nok sidde i regering med Margrethe Vestager, det er træls.

- Det må være endnu mere træls at være Lars Løkke. Han skal sidde i regering med Pia Kjærsgaard, siger Helle Thorning.