Selvom B.T.s og Berlingskes nye afsløring egentlig handler om statsminister Mette Frederiksen slettede SMS'er i minksagen, gør den også ondt på forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Det vurderer B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup.
»Når vi har en flertalsregering, så er det fordi Troels Lund Poulsens Venstre valgte at gå i regering med statsministeren,« siger han og fortsætter:
»Inden man gjorde det, så var et af valgløfterne som bekendt, at den her sag om mink og slettede sms’er skulle undersøges til bunds. Det blev som bekendt ikke til noget, da Venstre gik i regering.«
B.T. og Berlingske kan mandag bringe et hidtil mørklagt dokument skrevet af en it-specialist i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Du kan se dokumentet herunder.
I dokumentet fra 2021 skriver specialisten, at FEs Center for Cybersikkerhed ville benytte sig af andre metoder til at genskabe Mette Frederiksens slettede sms'er fra minksagen end de metoder, som politiet havde forsøgt.
Det stemmer meget dårligt overens med det budskab, som forskellige ministre gennem tiden har leveret: At FE ikke kunne pege på andre metoder.
Hele forløbet skabte frustration blandt medarbejdere hos FE. De mente, at ledelsen i efterretningstjenesten skrev en usand udtalelse, der skulle bruges til at lukke SMS-sagen, erfarer B.T. og Berlingske fra centrale kilder med dybt kendskab til sagen.
»Det gør ondt på Troels Lund Poulsen, det her,« siger Henrik Qvortrup.
»Det skaber en situation, hvor vælgerne bliver mindet om det her eklatante løftebrud fra Venstres side. Man sidder tilbage og tænker, at det havde været meget godt, hvis man havde fået undersøgt sagen til bunds, hvad Venstre jo så blokerede for,« fortsætter han.
Henrik Qvortrup forudser, at afsløringen kommer til at fylde meget op til Folketingets åbning torsdag.
Det kan skabe akavede situationer for Troels Lund Poulsen.
»Hvis han bliver spurgt ind til historien, bliver han nødt til at sige det, som det er: At det ikke ser for kønt ud. Men han er fanget og kan ikke sige, at man bør få det undersøgt nærmere,« siger Henrik Qvortrup.
B.T. og Berlingske har stillet forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ti spørgsmål om sagen, blandt andet om han kendte til FE-notatet fra 6. december 2021, og hvad han mener om kritikken fra sine egne medarbejdere i FE: At Forsvarsministeriets pressemeddelelse om SMS-sagen ikke var sand.
Forsvarsministeren vil ikke forholde sig til spørgsmålene:
»Jeg var som bekendt ikke minister på daværende tidspunkt, og jeg har ikke grundlag for at forholde mig til den kritik, der rejses af forløbet,« skriver Troels Lund Poulsen, der heller ikke vil svare på spørgsmålet om, hvorvidt han vil have forløbet undersøgt.
I 2021 var hans tone om SMS-sagen en ganske anden. Her skrev han en række hidsige opslag på Facebook, hvor han kaldte sagen »forkastelig« og kom med en bøn:
»Jeg håber oprigtigt, at vi får hele sandheden på bordet – en gang for alle. Det fortjener Danmark.«
Selv om der ifølge B.T.s og Berlingskes oplysninger altså var vrede blandt FE-medarbejdere over forløbet, afviser ledelsen for FE og de involverede ministerier, at der skulle være noget at komme efter.
Justitsministeriet stod for at koordinere sagen og forklarer i et skriftligt svar, at IT-afdelinger i Statsministeriet og Justitsministeriet havde lavet deres egen vurdering i forhold til de metoder, Center for Cybersikkerhed-medarbejderen foreslog.
Ministeriet svarer dog ikke på spørgsmål om, hvad der lå bag den vurdering, og om IT-afdelingerne havde kendskab til, hvad specialisterne i Center for Cybersikkerhed kunne udrette.
