Vi lærte ham at kende som radikal kulturminister, men 18. juni kan Uffe Elbæk komme i Folketinget som formand for sit eget parti, Alternativet.

Partiet, som mange på forhånd dømte ude, står - i skrivende stund - til at komme i Folketinget med et pænt valgresultat.

Og Uffe Elbæk er da heller ikke bange for at tænke alternativt, når han skal pege på en politisk modstander, som han sætter højt.

Han peger på en kvinde fra et parti, der nok er så langt fra hans eget, som man næsten kan komme.

»Hun er en god kollega,« siger Elbæk og fremhæver især kandidatens tilgang til politik og hendes mangfoldige baggrund.

»Hun har et iværksætter drive, som gør, at hun kan komme med de gode idéer. For at sige det lige ud: Hun er kraftedeme god.«

Se hvem hun er i denne video.

Gennem hele valgkampen spørger vi på bt.dk en række kendte politikere, hvem de ville stemme på, hvis det utænkelige skulle ske, at de skulle få lyst til at sætte deres kryds ved en kollega fra et andet parti eller fra den helt anden blok. Hvem ville de pege på, hvis de fik lov at sætte »et forbudt kryds«.

Det er der kommet en række sjove og overraskende svar ud af. Følg med her på bt.dk hver dag i valgkampen.