Statsminister Lars Løkke Rasmussen blander sig i slagsmålet om, hvem der er "stuerene"

Statsminister Lars Løkke Rasmussen blander sig nu i det blodige skænderi mellem Pia Kjærsgaard (DF) og Poul Nyrup Rasmussen (S) om, hvem der er stuerene.

I en usædvanlig kommentar, langer Løkke hårdt ud efter Nyrup:

- Det Poul Nyrup Rasmussen gør sig skyldig i, er noget meget, meget alvorligt, sagde Lars Løkke Rasmussen ved sit ugentlig pressemøde i dag.

- Det er et forsøg på at stemple bestemte folkevalgte politikere. Det er uværdigt. Det var det, da han gjorde det første gang, og det er det, når han gør det nu. Vi har haft et godt samarbejde med Dansk Folkeparti, og det har skabt gode resultater. F.eks. har flere unge piger med indvandrerbaggrund fået en uddannelse, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Nyrup sagde for et par dage siden, at DF "stadig ikke er stuerene". Dermed gentog han helt bevidst sit udsagn fra 1999, der dengang blev betragtet som en politisk brøler. Eftefølgende var Pia Kjærsgaard og Poul Nyrup i morgen-TV på TV2, hvor de gerådede uid i et voldsomt skænderi,  der fortsatte efter at kameraerne var slukket.