Står det til B.T.s debatredaktør Joachim B. Olsen, er der ingen grund til at pakke det ind: Danmark har brug for en rendyrket borgerlig regering – og gerne en, der tør gå hele vejen.

For valget lurer i horisonten. I hvert fald hvis man skal tro de politiske iagttagere. Derfor spørger B.T. nogle af landets mest fremtrædende meningsdannere, hvordan deres drømmeregering ser ud - og hvilke emner, de vægter højest. 

For B.T.s egen debatredaktør Joachim B. Olsen er svaret klart. 

Han håber på en borgerlig regering – også selvom han erkender, at det kan blive »lidt op ad bakke.«

Drømmen? En regering bestående af Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

»Det er mindre vigtigt for mig, om det er Alex Vanopslagh (LA) eller Morten Messerschmidt (DF), der står i spidsen. Bare det er en blanding af noget ægte konservativt og liberalt,« siger han og fortsætter:

Joachim B. Olsen håber på en borgerlig regering med DF og LA.
Joachim B. Olsen håber på en borgerlig regering med DF og LA. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»For når borgerlige regeringer har klaret sig godt, så har det været fordi, man har formået at forene de to sider.«

Samtidig lægger Joachim B. Olsen ikke skjul på, at han ønsker et opgør med offentlige tilskud til ngo’er som Oxfam Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke.

Særligt Mellemfolkeligt Samvirke har været gevaldigt i vælten de sidste par år. 

I særdeleshed efter at B.T. kunne afsløre, at et tidligere PFLP-medlem var en del af organisationens råd, samt at - nu eks- topfolk i ngo'en delte opslag på sociale medier, der vakte harme hos Det Jødiske Samfund.

»Jeg ville elske, hvis jeg - og alle andre - ikke længere var tvunget til at finansiere dem. Det provokerer mig enormt meget, at vi er tvunget til betale til sådan nogle venstreorienterede organisationer. Det er tudetusset,« mener Joachim B.

Han efterspørger også et opgør med registreringsafgiften, som han kalder for »helt vanvittig«, et nyt system for tildeling af statsborgerskaber.

»Vi skal sørge for, at konventionerne ikke står i vejen for, at vi kan føre en stram udlændingepolitik, hvilket et kæmpestort flertal af danskerne går ind for. Det er et demokratisk problem, når de står i vejen,« lyder det fra Joachim B.

Du kan lytte til Borgerlig TabloidB.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

Borgerlig Tabloid

En mand i en hvid T-shirt sidder på en trappe et sted i det nordlige Syrien. En uniformeret mand spørger, om han er araber eller kurder. “Kurder,” svarer manden på trappen. Manden i uniform løfter sin AK-47 og henretter ham. Det syriske regime begår i disse uger frygtelige overgreb mod kurderne i Syrien. Overgrebene får meget lidt opmærksomhed i Vesten. Men vi burde interessere os langt mere for det, der sker i Syrien lige nu. Det mener dagens gæst i hvert fald. Hvorfor? Og hvad kan vi reelt gøre? Det spørger vi om i dagens afsnit, når den tidligere bandekriminelle Yaqoub Ali – der selv er kurder fra Irak – er i studiet. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Yaqoub Ali, debattør, skribent, foredragsholder og tidligere leder af Kaldet til islam Journalist: Maria Asmine Dam  Producer: Teis Zacho og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke:   https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke