'Det er så pjattet, at det næsten gør ondt': Bjørn Lomborg raser over milliarddyre klimamål

Regeringen kalder sig »den grønneste nogensinde« og skruer nu Danmarks klimamål endnu højere op i et nyt klimaprogram på 213 sider.

Men én afgørende detalje glimrer totalt ved sit fravær: Prisen.

Ifølge B.T.s klimaekspert, Bjørn Lomborg, og tænketanken CEPOS putter regeringen med en potentiel gigantregning for de danske skatteydere – for en klimaindsats, der på globalt plan næsten ingen forskel gør.

»I programmet kommer man overhovedet ikke ind på, hvor mange milliarder skattekroner de her ambitioner kommer til at koste, og hvad de rent faktisk gør af forskel for klimaet. Det er absurd,« siger Bjørn Lomborg, der også er direktør for Copenhagen Consensus og adjungeret docent på Stanford Universitets Hoover Institution.

I regeringens netop offentliggjorte klimaprogram står det klart, at Danmark ser ud til at nå sit mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990 i 2030.

Men regeringen og klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) har endnu højere ambitioner. De vil nu hæve 2035-klimamålet fra en 82 procents reduktion til 85 procent.

Den borgerlige-liberale tænketank CEPOS har i skrivende stund som de eneste i Danmark regnet på, hvad dét ser ud til at koste de danske skatteydere:

Fem milliarder kroner om året. Og det er oveni de fire milliarder kroner, det i forvejen vurderes at koste skatteyderne at nå det tidligere 82 procentsmål.

»Det hele er enormt dyrt, og det er alt sammen omkostninger, der særligt skyldes statsstøtte, at vi er nødt til at subsidiere brancher og lave tekniske omstillinger som CO₂-fangst og -lagring,« siger Bjørn Lomborg.

I sit nye klimaprogram annoncerer regeringen også, at man arbejder mod et klimaneutralt Danmark allerede i 2045 og ikke først i 2050.

Lomborg henviser i den sammenhæng til et MIT-studie fra 2023, der har beregnet EUs omkostninger ved at nå 'Net Zero' (klimaneutralitet, red.) i 2050.

Studiet kommer frem til, at hvis man antager en begrænset international kvotehandel og en udfordret teknologisk omstilling, så vil det årlige tab i EU kunne blive helt op mod 10,7 procent af BNP. 

»Hvis man fremskriver Danmarks BNP til år 2050, så svarer det cirka til 460 milliarder kroner om året, hvilket er omkring 75.000 kroner per dansker per år,« siger Lomborg og fortsætter:

»Det er et estimat, som kan ligge i den høje ende, men det er i det hele taget ansvarsløst af regeringen, at man ikke tydeligt fremviser prisen på deres klimamål, bare fordi man godt ved, at danskerne nok ikke har lyst til at høre det store tal.«

Ifølge CEPOS' analysechef Otto Brøns-Petersen er Lomborgs MIT-regnestykke ikke grebet ud af den blå luft.

Selvom institutioner som Klimarådet tidligere med regneeksempler har vurderet, at omkostningerne kan holdes under én procent af BNP, hvis alt går efter planen, advarer Otto Brøns-Petersen om, at regningen meget vel kan ende oppe i Lomborgs territorium:

»Den samfundsøkonomiske omkostning ved klimaneutralitet er behæftet med meget stor usikkerhed, men det er bestemt ikke urealistisk, at det kan komme til at koste 10,7 procent af BNP,« siger Otto Brøns-Petersen til B.T.

Bjørn Lomborgs »75.000 kroner per dansker« er målt i fremtidens 2050-kroner. Omsat til danskernes indkomst i dag svarer regningen ifølge CEPOS til omkring 57.000 kroner per dansker om året.

Samtidig deler analysechefen Lomborgs hårde kritik af, at regeringen helt udelader prisen på klimagrisen:

»Det kan virkelig undre, at skiftende politiske flertal og regeringer beslutter nye klimamål uden at regne på konsekvenserne af dem – hverken på hvad de koster, eller hvilken effekt de har på klimaet. Ved at fastsætte et fast mål, som man skal nå uanset omkostningerne, udsætter man os for en enorm risiko for store regninger.«

Lomborg går skridtet videre:

»Hvis nu man gjorde hele verden god og fuld af enhjørninger og regnbuer, så var det måske det værd. Men hvis du rent faktisk kigger på, hvad Danmarks ambitioner vil betyde i CO₂-reduktion i verden, så er det næsten ingenting,« siger Bjørn Lomborg.

Han fortæller, at hvis man kører regeringens samlede klimatiltag igennem klimamodellen MAGICC, som FN’s klimapanel benytter i sine rapporter, så viser den, at Danmark med alle sine klimamål i 2100 vil have bidraget til at sænke den globale temperaturstigning med 0,0009 grader.

Men Lomborg, verden består primært af små og mellemstore lande som Danmark, der hver især udleder meget lidt. Hvis alle tænker, at deres indsats isoleret set er ligegyldig, bryder det globale klimasamarbejde så ikke sammen?

»Danmark udleder 0,06 procent af verdens CO₂. Selv hvis vi ramte nul i morgen, ville det ikke kunne ses på den globale temperatur. Det samme gælder de fleste små og mellemstore lande. At sige det højt er ikke at melde sig ud af samarbejdet. Det er at sige, hvad regnestykket er. Det understreger, at vi bliver nødt til at finde langt billigere og bedre klima-løsninger, som for eksempel investering i forskning og udvikling af grøn energi.«

Lomborg runder af:

»Det her handler om, at regeringen siger, den er den grønneste nogensinde - men ikke er tydelige omkring, hvor lille en forskel vi gør. Det er så pjattet, at det næsten gør ondt samtidig med, at de formentlig efterlader en af de største regninger til det danske folk nogensinde.«

B.T. har forelagt Bjørn Lomborg og CEPOS' kritik for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) og spurgt, hvorfor regeringen ikke fremlægger et samlet skøn over de økonomiske konsekvenser af de nye klimamål.

Klimaministeriets pressetjeneste oplyser, at »det desværre ikke er muligt for klimaministeren at kommentere på B.T.s henvendelse.«

Læs også

Miljøminister nægter at slette omstridt Facebook-opslag: 'Hun får os til at tro, at jorden er i flammer'