Solen skinnede, fuglene sang og foråret havde for alvor gjort sit indtog, da Mette Frederiksen den 16. maj 2019 stillede sig op i Kongens Have.
Iført en hvid blazer med blå og røde striber trådte hun frem foran et hav af mikrofoner fra de danske medier.
Mette Frederiksen var ovenpå.
Ni dage inde i den daværende folketingsvalgkamp var rød blok nemlig i meningsmålingerne foran med længder, og ved talerstolen i det centrale København indledte hun en offensiv mod sin direkte modstander.
Lars Løkke Rasmussen havde nemlig kort forinden udgivet sin bog 'Befrielsens øjeblik' og i samme forbindelse foreslået at danne en SV-regering over midten.
Forslaget blev af eksperter kaldt en »desperat handling«, og Mette Frederiksen benyttede da også muligheden for at mane en sådan regering til jorden.
I Kongens Have fremlagde hun én efter én alle de politiske uenigheder mellem de to partier.
Og så sagde hun med stålfast stemme:
»De politiske uenigheder er af sådan en karakter, at en sådan regering ikke kan komme på tale.«
Men det stoppede ikke dér.
Mette Frederiksen stak nemlig kniven det sidste stykke ind, da hun – med et smil på læben – såede tvivl om Løkkes troværdighed og ærlighed ved at udtale følgende:
»Og med de uenigheder in mente, så har jeg selvfølgelig også en lille smule svært ved at tro på oprigtigheden af det, som Lars Løkke Rasmussen siger i dag.«
Resten er historie. Mette Frederiksen og den røde blok vandt komfortabelt valget, der senere kostede Løkke det politiske liv i Venstre.
Men nu skal danskerne igen til stemmeboksene, og da statsministeren onsdag udskrev valget, var det med én særligt overraskende melding:
At man i Socialdemokratiet ønsker at danne en regering over midten.
Den selvsamme idé, som ifølge Mette Frederiksen i 2019 altså var så ulogisk, at Løkke måtte være uoprigtig.
På tre år har den nuværende statsminister altså skiftet markant holdning, når det kommer til at danne en regering på tværs af de centrale, politiske farver.
En kovending, der ifølge B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, er et klokkeklart tegn på politisk spin.
»Sådan en regering er ikke levedygtig, og det ved de begge to. Hun ønsker ikke sådan en regering. Det er spin, og nu kan Mette Frederiksen turnere med fortællingen om, at hun har forsøgt at imødekomme det brede samarbejde,« siger han og fortsætter:
»Og det er altså til trods for, at hun for tre år siden skød ideen ned. Det er spin – intet mindre.«
Joachim B. Olsen afviser desuden, at der de seneste tre år har været en politisk udvikling hos de to partier, der har gjort behovet for en SV-regering større.
»Uenighederne er stadig store, men vælgerne kan godt lide tanken om en regering over midten, hvor man stopper med at råbe af hinanden og samarbejder. Men sandheden er, at den ville blive langt mere konfliktfyldt, når mistilliden i regeringen begynder at ulme,« siger Joachim B. Olsen.
B.T. har forsøgt at række ud efter Mette Frederiksen, men i stedet er det fredag justitsminister Mattias Tesfaye, der ringer.
Og han køber ikke præmissen om den store kovending.
»Det handler om den alvorlige situation, som Danmark og Vesteuropa er i. Vi har krig i Europa, stigende rente, virksomheder, der går konkurs, og måske endnu en vinter. Der er brug for stabilitet,« siger justitsministeren.
Og I mener så, at en regering over midten er mere stabil, eller hvad?
»Ja, det gør vi.«
Kan du slet ikke se, at det er påfaldende, når Mette Frederiksen kategorisk afviser ideen i 2019, men nu gerne vil have en bred regering, selvom uenighederne er de samme?
»Jamen, jeg er enig i, at der fortsat er de samme grundlæggende uenigheder, men vi bliver nødt til at se på den situation, vi befinder os i.«
I 2019 insinuerede Mette Frederiksen kraftigt, at Lars Løkkes forslag var spin, og at han inderst inde ikke ønskede sådan en regering. Er tilfældet ikke det samme med Mette?
»Jeg tror faktisk, at Lars Løkke mente det i 2019, og jeg ved, at Mette mener det i 2022.«
Så du påstår, at det ikke er spin?
»Det er ikke spin, og jeg tror, det er det mest realistiske scenario lige nu, hvis Venstre og Konservative stopper med kategorisk at afvise det.«
Men det er der intet, der tyder på, at de vil. Vil vi så nu se jer turnere med fortællingen om, at I har forsøgt at danne det brede samarbejde?
»Vi bliver i hvert fald ved med at foreslå det, og så synes jeg, at de andre partier skal genoverveje det.«
