Herlevs mangeårige borgmester, socialdemokraten Kjeld Hansen, forlader sin post.


Det sker senest ved udgangen af november.

Kjeld Hansen har været borgmester i Herlev siden 1996 og med sit absolutte flertal i ryggen er han ofte blevet betegnet som en bykonge.

- Når man har haft sådan et job i 16 år, så sætter man sig nogle mål, og når jeg kan se, at Herlev står over for en masse store spændende projekt, for eksempel letbane-projektet som strækker sig over en 8-10 år ud i fremtiden, vil jeg hellere overlade muligheder til den yngre generation, skal have gavn af projekterne, siger han bt.dk.

- Især når jeg kan se, at der er en generation, som kan overtage den politiske ledelse, vælger jeg at forlade posten. Jeg har det synspunkt, at det ikke er en kvalitet at blive gammel i politik, siger han til bt.dk.

Tid til fritid

Ifølge Kjeld Hansen skal tiden nu bruges på de fisketure, han han ikke har været på og på de store fodboldstadioner, som ham og barnebarnet endnu ikke har fået besøgt.

Og gerne bistå den nye regering, hvis han kan.

- Der bliver klart mere fritid, men hverdagen kommer til at stå på sofa, selv om der bliver mere tid til den slags, siger Kjeld Hansen til bt.dk.

Hans efterfølger på posten forventes ifølge vores oplysninger at blive den yngre socialdemokrat Thomas Gyldal Petersen, ifølge TV2/Lorry

Kjeld Hansen er også formand for KKR Hovedstaden under KL, hvor politikere fra de 29 kommuner i Region Hovedstaden drøfter og koordinere kommunernes regionalpolitiske indsats, ifølge TV2/Lorry.