SF's næstformand, Jakob Nørhøj, døde pludseligt i begyndelsen af januar. Nu er obduktionsrapporten klar.

Den 33-årige politiker blev fundet død i sin seng den 6. januar. Hans umiddelbart uforklarlige død gjorde, at der blev bestilt en obduktion, som skulle fastlægge dødsårsagen.

Og konklusionen er, at Nørhøjs død var naturlig.

- Han døde som følge af svære hjerte- og hjertekarforandringer, siger SF's partisekretær Jens Andersen til Jyllands-Postens netavis, jp.dk.

- Jeg tror, at det er det, som man populært kalder en blodprop i hjertet, tilføjer han. Jens Andersen kan ikke gå nærmere ind i obduktionens indhold, da han kun har fået dens konklusion.