Midt under Mette Frederiksens tale på Folkemødet på Bornholm forsøgte en demonstrant pludselig at afbryde statsministeren.

Demonstranten havde 'Climate jutice now!' skrevet på trøjen og forsøgte at få sine budskaber om klima ud midt under talen.

Det lykkedes dog ikke. Politiet greb hurtigt ind, og demonstranten blev straks slæbt væk under en smule tumult og råben.

Mette Frederiksen trak lidt på skulderen, men fortsatte hurtigt med sin tale.

Der var også problemer med klimademonstranter, da Mette Frederiksen åbnede Folkemødet torsdag formiddag. Her kravlede en demonstrant op i en pæl ved scenen med et stort banner.

Politiet stod på jorden uden at gribe ind. Men fredag var de mødt talstærkt op, da Mette Frederiksen igen indtog scenen.

Opdateres …