Datteren af Said Mansour – også kendt som 'Boghandleren fra Brønshøj' – fortæller nu, hvordan hendes far er blevet dømt til døden i Marokko.
Sidste torsdag kom det frem, at den tidligere danske statsborger ifølge marokkanske medier havde fået dødsstraf.
Men siden har ingen myndigheder bekræftet det.
Nu fortæller datteren sin fars version af, hvordan den 60-årige Said Mansour blev dømt til henrettelse.
Sagen er principiel vigtig, fordi Danmark i januar 2019 udleverede 'Boghandleren fra Brønshøj' til Marokko på trods af, at landet er berygtet for at se stort på menneskerettighederne.
Danmark valgte alligevel at sende ham til Nordafrika på baggrund af samtaler med marokkanske myndigheder.
»Der er selvfølgelig fuldstændigt styr på tingene i forhold til Said Mansour,« forsikrede daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Men i dag sidder Mansour i sin celle i Oukacha-fængslet i Marokkos største by, Casablanca, og frygter at blive henrettet.
Said Mansour kom til Danmark i 1984 og fik statsborgerskab fire år senere. Han fik tilnavnet 'Boghandleren fra Brønshøj', fordi han startede sit eget forlag og havde en boghandler, der udgav islamisk litteratur.
I 2007 blev han idømt fængselsstraf for at opildne til terrorhandlinger, og i 2015 idømte Østre Landsret ham fire års fængsel for – igen – at opildne til terror og hellig krig. Desuden blev det danske statsborgerskab taget fra ham.
I Marokko var han mistænkt for terror. Derfor ville det nordafrikanske land have ham udleveret. Det skete i januar 2019.
Da han landede på marokkansk jord, blev han fængslet.
I sin celle i Oukacha-fængslet blev han mandag 19. marts pludselig hentet, fortæller datteren.
»Han blev ført til en domstol i hovedstaden Rabat. I retssalen var der en dommer, der har ry for at være rigtig hård,« fortæller datteren, der bor i Danmark og ikke vil have sit fornavn frem af hensyn til sin familie.
»Min far fik en advokat, som han ikke kendte. Der blev fremsagt nogle anklager. Det gik så stærkt, at min far bagefter havde svært ved at huske det.«
Ifølge datteren varede retsmødet omkring 15 minutter.
»Inden der blev afsagt dom, blev min far taget ud af retssalen og ført tilbage til fængslet.«
Først om aftenen fandt Said Mansour ud af, hvad der var sket, fortæller hun.
»Om aftenen kom fængselsinspektøren ned i min fars celle. Han sagde til ham, at han havde fået dødsstraf.«
»Min fars reaktion var at grine nervøst. Han var i choktilstand på det tidspunkt.«
»To dage senere fik han lov til at få et telefonopkald. Han talte med et familiemedlem, der har læst om hans dødsstraf i marokkanske medier.«
»Så ringede han mig op og fortalte om forløbet,« fortæller datteren.
Anklagen mod Said Mansour er, at han var involveret i planlægning af et terrorangreb i Casablanca i 2003, skriver det marokkanske nyhedsmedie Le360.
12 selvmordsbombere angreb en række mål. I alt mistede 45 personer livet.
Said Mansours danske forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, kæmpede en langstrakt kamp for at undgå udlevering til Marokko – netop på grund af en overhængende fare for tortur og henrettelse, forklarer han.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afviste dog advokatens klage, bl.a. med henvisning til, at danske myndigheder havde fået en garanti for, at han ikke blev idømt dødsstraf.
Hvorfor skylder Danmark at gøre noget for Said Mansour?
»Det er et spørgsmål om at overholde menneskerettighederne. Jeg har svært ved at forstå, at man stoler på et land som Marokko, som gør alt muligt, man ikke må – som for eksempel tortur. Hvorfor stoler man på et løfte fra dem?« spørger Michael Juul Eriksen.
Datteren supplerer:
»Dommen strider imod menneskerettighederne, og der er ikke foregået en fair rettergang. De danske myndigheder skulle efter sigende have en aftale på plads med Marokko. Hvad indebærer denne? Er dødsstraf noget, man i Danmark er begyndt at udsende folk til? Vil man acceptere det fra dansk side?«
Ifølge hende er der endnu ikke sat en dato for udførelsen af Mansours dødsstraf. Det er dog langt fra sikkert, at dødsstraffen udføres. Marokko har ikke henrettet nogen siden 1993.
B.T. har spurgt Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvad det foretager sig i sagen. Ministeriet er endnu ikke vendt tilbage med et svar.
