641.698 kroner er langt mere, end hvad en helt almindelig dansker tjener om året.
Alligevel er det lige præcis det beløb, Odenses socialdemokratiske borgmester, Peter Rahbæk Juel, sidste år tjente – vel at mærke ved siden af sin ellers velbetalte borgmesterløn på 1,2 millioner kroner.
Noget, som danskerne nu klart siger fra over for.
Det er hvert fald det indtryk, man får, når man ser på en ny undersøgelse fortaget af YouGov for B.T. blandt i alt 1.248 respondenter.
Her svarer 63 procent af de adspurgte nemlig, at de synes dårligt eller meget dårligt om, at borgmestre eller andre fuldtidspolitikere kan tjene penge på offentlige hverv ved siden af deres almindelige løn. Og det er netop fra offentlige hverv, at borgmesterens ekstra løn stammer.
B.T. har i den forbindelse foreholdt Peter Rahbæk Juel undersøgelsens resultater med henblik på at få en kommentar på danskernes tydelige modstand mod de mange penge, han hvert år får for diverse bestyrelsesposter i blandt andet Odense Havn, Kommunernes Landsforening og University College Lillebælt.
Borgmester Peter Rahbæk Juel har imidlertid ikke ønsket at kommentere på undersøgelsen.
I stedet henviser han til svar, han gav til B.T. 24. februar. Her forholdt han sig til spørgsmål om de honorarer, han selv og flere rådmænd i kommunen modtager for bestyrelsesposter.
Dengang lød svaret, at man i Odense blot følger reglerne, der er udstukket fra Christiansborg.
Er det rimeligt, at du – ud over at du får løn som borgmester – skal have løn for de bestyrelsesposter, du varetager i dit hverv som borgmester?
»Jeg følger til punkt og prikke de regler, der er lagt. Jeg vil sige det helt tydeligt, at når jeg siger ja til at påtage mig et hverv, så kigger jeg ikke på vederlaget. Jeg kigger på, om det giver mening i forhold til Odense, og om det giver mening i forhold til den politik, jeg forfægter og er valgt på,« svarede Peter Rahbæk Juel dengang.
Men selvom Odenses borgmester altså bare følger reglerne, når det kommer til de ekstra honorarer for sine bestyrelsesposter, så betyder det ikke, at han skal tage imod pengene.
Både Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), og Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S), har nemlig begge frasagt sig vederlag for diverse bestyrelsesposter.
I godt et år har Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn Jensen, haft til opgave at starte en politisk behandling af nye vilkår for politikernes løn.
Ad flere veje har B.T. derfor forsøgt at få et interview med gruppeformanden om de strandede forhandlinger.
B.T ville gerne have spurgt Leif Lahn Jensen, om han og regeringen har planer om at inkludere lokalpolitikeres lønvilkår i en kommende forhandling.
B.T. ville også gerne have haft svar på, om det er planen at fjerne muligheden for, at fuldtidspolitikere kan tjene ekstra på at sidde i offentlige bestyrelser.
Gennem partiets pressetjeneste har Leif Lahn Jensen dog gjort det klart, at han ikke ønsker at stille op til interview, hvorfor B.T. ikke har kunnet få svar på spørgsmålene.
