Skærpede krav i ny universitetslov har skabt bekymring blandt landets studerende. Formand for Danske Universiteter forudser en fremtid med øget bureaukrati og frafald.

Bekymrende snak lød mandag ude på landets universiteter. Det skyldes en ny lov, der betyder, at de studerende fremover automatisk bliver tilmeldt 60 ECTS-point og modsat i dag skal bestå eksamener svarende til 45 point for ikke at blive smidt ud. Samtidig må studerende på Københavns Universitet (KU) kun tage et halvt års orlov på bacheloren mod ubegrænset orlov i dag, mens kandidaten skal gennemføres på den normerede tid på to år.

Den såkaldte studiefremdriftsreform træder i kraft 1. september næste år og skal implementeres på alle landets universiteter. Men de nye krav bekymrer de studerende, fortæller formand for Danske Studerendes Fællesråd Jacob Ruggaard.

»Der er en stor vrede og frustration over hele landet, og man kan roligt sige, at gryden er godt i kog. Nu kan de studerende se konsekvensen af reformen, og hvor skadelig den er at implementere,« siger han.

Regeringens studiefremdriftsreform, som blev besluttet af Folketinget før sommerferien, skal nedbringe studietiden. Samtidig kan det få store konsekvenser for universiteterne, som bliver økonomisk straffet i form af tabt færdiggørelsesbonus, hvis målet ikke opnås.

Men det er ikke kun de studerende, som stejler over den nye lov. I et høringssvar til Folketinget kalder Københavns Universitet den nye lov »forceret« og appellerer om en overgangsreform, så de nye krav kun gælder for studerende, som starter 1. september 2014.

Formand for Danske Universiteter Jens Oddershede er enig i det kritiske høringssvar.

»Jeg tror, at flere studerende vil falde fra med den her reform. På den korte bane er jeg bekymret for, om man kan nå at lave en meningsfuld studieplan inden 1. september 2014 for de studerende, som allerede er forsinket. Her ville det være godt med en dispensation i form af en overgangsreform for at få tempoet ned,« siger han.

Formanden ser også flere modstridende elementer med de nye tiltag.

»Der vil fremover være konstant pres på administrationen med både tilrettelæggelser af studiet og dispensationsansøgninger. Det øgede bureaukrati er ulogisk, da Folketinget direkte har sagt, at vi skal mindske vores administrative ressourcer med ti procent,« siger han.

Kravet om 60 ECTS-point kan også risikere at gå ud over udlandsophold.

»En ting er at overføre point, en anden er at få studiesemestre i udlandet til at passe med de danske. Hvis de ikke passer, så vil de studerende automatisk blive forsinket og gøre det vanskeligt at tage udlandsophold. Også det går imod regeringens egen strategi om, at vi skal fordoble antallet af studieophold i udlandet,« siger han.

Den kommende reform er ifølge Palle Rasmussen, professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet, skruet alt for stramt sammen.

»Reformen er tænkt ud fra en opfattelse af, at studerende ikke gider at lave for meget, og at man derfor må holde dem i stramme tøjler. Det er en forkert indstilling, da danske studerende er seriøse mennesker, som går meget op i deres studie. Og det burde man have tillid til,« siger han.