Danmark bruger 0,75 procent af bruttonationalindkomsten på ulandsbistand, og planen er at komme længere ned.
København. Ikke siden 1983 har Danmark brugt færre penge på ulandsbistand, når man sætter det i forhold til størrelsen af vores økonomi.
Tal fra 2016 viser, at ulandsbistanden udgjorde 0,75 procent af bruttonationalindkomsten (BNI).
Det er væsentligt mindre, end der blev givet i perioden fra begyndelsen af 1990'erne til år 2000, hvor andelen lå omkring én procent.
Det er imidlertid både regeringens og oppositionspartiet Socialdemokratiets hensigt at sænke bistanden, så den kun udgør 0,7 procent af BNI.
- Vi sagde meget ærligt i sidste valgkamp, at kom vi til magten, ville vi sænke udviklingsbistanden for i stedet at bruge pengene på bedre sundhed herhjemme.
- Det er præcis det, vi har gjort, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, til Berlingske.
Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, er med på de 0,7 procent.
- Vi har ikke sat det som decideret målsætning. Men vi arbejder med de 0,7 procent af BNI som et fortsat grundlag for udviklingsbistanden, siger han til Berlingske og bryder dermed med en tidligere socialdemokratisk målsætning om at bruge 1 procent af BNI.
Lars Engberg-Petersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), advarer mod at sænke niveauet for hjælp og investeringer i tredjeverdenslande.
- Vi er et lille land, som i den grad er afhængigt af, at udviklingen i verden går fremad.
- Vi har en lille og meget åben økonomi. Så jeg mener jo, at spørgsmålet må være, om vi reelt har råd til at lade være med at investere mere i omverdenen, siger han.
0,7 procent af Danmarks BNI svarer i 2018-tal til rundt regnet 16 milliarder kroner.
/ritzau/
