Det er hverdagskost at høre hårde beskyldninger om folkedrab rettet mod Israel. Men det er ikke hver dag, at de kommer fra en dansk-israelsk jøde.

For Jonathan Ofir er der ingen tvivl: Det, der foregår lige nu i Gaza, er at sammenligne med Holocaust. Derfor har palæstinenserne ret til at gøre modstand.

Det var budskabet, da Jonathan Ofir, hvis oldeforældre blev dræbt i en nazistisk koncentrationslejr, holdt tale til en stor propalæstinensisk demonstration i lørdags.

Ofir, der til daglig arbejder som violinist dirigent, deltager ofte i propalæstinensiske demonstrationer sammen med andre danske jøder under sloganet 'jøder imod folkedrab'.

B.T. overværede talen, hvor Jonathan Ofir sammenlignede Israels modoffensiv mod Hamas og landets generelle behandling af palæstinenserne med nazisternes folkedrab på jøder.

»Jeg citerer i min tale Susan Abulhawa, en amerikansk-palæstinensisk forfatter, som fortæller, at det, hun ser, faktisk er et holocaust. Det er langt værre, end hvad vi får at se i videoer, som kommer frem i medierne. Hun siger selv, at det ikke er let for hende at tale om det på den måde. Men at det er et holocaust,« siger Jonathan Ofir til B.T. og tilføjer:

»Det er ikke de samme tal, den samme mængde ofre, måske ikke samme metoder, men det kan alligevel godt være noget, som vi kan sammenligne med Holocaust.«

Mener du helt oprigtigt, at Israels fremfærd i Gaza kan sammenlignes med Holocaust?

Jonathan Ofir.
Jonathan Ofir. Foto: Privat
Vis mere

»Det mener jeg, at man kan. Holocaust havde forskellige stadier. Den startede ikke med gaskamre.«

I sin tale trak Jonathan Ofir tråde fra modstandskampen under Anden Verdenskrig og til den palæstinensiske modstandskamp i dag.

»Det er slående at reflektere over, hvordan modstandsbevægelser under Anden Verdenskrig, der i sin samtid var kriminaliserede, sidenhen fremhæves som dem, der befandt sig på den rigtige side af historien og er blevet hyldet i hele Vesten, også her i Danmark,« sagde Jonathan Ofir blandt andet i talen.

Konkret fremhævede han oprøret i Warszawaghettoen i 1943, hvor jøder gjorde væbnet modstand mod de nazister, der ville sende dem i koncentrationslejr.

Han sagde blandt andet, at »fortællinger om Warszawaghettooprøret præges over hele verden af forståelse og legitimitet, mens man i dag kræver total afstandtagen fra alle former for palæstinensisk modstand«. 

Er det forkert at kræve af folk, at de for eksempel skal tage afstand fra Hamas?

»Nu skrev jeg 'alle former for palæstinensisk modstand'. Jeg tager ikke afstand fra Hamas som sådan. Det er ikke min plads...«

Så du vil ikke tage afstand fra Hamas?

»Jeg vil ikke tage afstand fra Hamas som helhed. Men jeg vil tage afstand fra handlinger, som Hamas laver, som er krigsforbrydelser. Der er en forskel.«

Men du vil ikke tage afstand fra den terrororganisation, som Hamas nu engang er?

»Det er din beskrivelse. Jeg er ikke der. Det er ikke min plads at tage afstand fra Hamas som helhed, da det er en palæstinensisk modstandsorganisation.«

Jonathan Ofir understreger over for B.T., at han tager afstand fra Hamas’ drab på civile den 7. oktober sidste år, men at terrororganisationen var i sin »fulde ret« til at nedbryde hegnet til Israel og angribe militærbaser.

»Det er en del af deres modstandskamp. Det er ikke så dejligt at opleve sådan noget. Det er heller ikke så dejligt at blive dræbt eller taget til fange som soldat. Men det er en del af deres bevæbnede modstandskamp. Jeg er ikke her for at fordømme det,« siger han til B.T.

Siden 7. oktober sidste år, hvor terrororganisationen Hamas i et terrorangreb dræbte mere end 1100 og kidnappede omkring 250, har Israel været i krig med Hamas i Gazastriben.

 Ifølge de Hamaskontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza har flere end 34.000 mistet livet som følge af Israels modoffensiv mod Hamas.

På baggrund af de store tabstal har Sydafrika ved Den Internationale Domstol anklaget Israel for at være skyldig i folkedrab. En anklage, som Israel dog afviser fuldstændigt.