Dansk Folkeparti har stillet forslag til øgede fradrag og lettelser i skatter og afgifter for svimlende 46 milliarder kroner siden sidste folketingsvalg, men pengene til de mange forslag skal man lede længe efter.

Forældre skal have fradrag for udgifter til børn, loftet over hvor meget studerende må tjene ved siden af deres SU skal fjernes, og boligjobordningen skal forlænges frem til 2015. Det er blot tre af de 18 forslag om øget fradrag eller lettelser i skatter og afgifter, Dansk Folkepartis politikere har stillet til en samlet pris på mindst 46 milliarder kroner. Det viser en gennemgang af en række svar fra forskellige ministerier.

Efter alt at dømme bliver Lars Løkke Rasmussen statsminister efter næste valg med Dansk Folkepartis mandater som den altafgørende faktor. Formand Kristian Thulesen Dahl og resten af partiet står ifølge Berlingske Barometer til at få 34 mandater - eller 19.2 procent - ved næste Folketingsvalg, der skal finde sted senest i september måned næste år, og deres ord vil komme til at veje tonstungt i blå blok.

Men et af de store slagsmål internt bliver væksten i udgifter til den offentlige sektor.

Dansk Folkeparti mener, den skal være på 0.8 procent om året, mens Venstre og Lars Løkke Rasmussen mener, den skal ligge på 0.0 procent. Men selvom Kristian Thulesen Dahl og hans parti får trumfet i gennem, at der skal være plads til vækst, vil det økonomiske råderum blot stige med 6 milliader kroner i 2020 i forhold til dag.

Læs også:

Spørgsmålet er, hvordan - og om - Dansk Folkeparti vil finde de mange milliarder til deres egne forslag, der blandt også tæller reducerede afgifter på varer, der er påvirket af grænsehandel og en økonomisk kompensation til folke- og førtidspensionister for stigende afgifter på deres el- og varmeregninger.

Socialdemokraterne mener, at Dansk Folkeparti skylder vælgerne at fortælle, hvor de vil finde de mange milliarder, de siden sidste folketingsvalg har foreslået øgede fradrag og letter i skatter og afgifter for.

- Det er interessant, at Dansk Folkeparti vil have en højere offentlig vækst en den nuværende regering, men samtidig vil de have skatte- og afgiftsletter for 46 milliarder kroner. De har rigtig mange forslag, der er ufinansierede, og jeg synes faktisk, at de snyder danskerne og vælgerne, for de ønsker en masse, uden at have nogen plan for, hvor pengene skal komme fra, siger Leif Lahn, gruppeformand i Socialdemokraterne.

Men er det ikke fair nok, at man ikke har krone til krone finansiering, hver gang man har et politisk forslag?

- Jeg synes ikke, det er fair. Hvis man er et parti, der vil tages seriøst, er de nødt til at vise, hvor finansieringen er henne. Det er jo ikke okay, at hvis man går ind på Dansk Folkepartis hjemmeside, så kan man læse om den ene skattelettelse efter den anden, som de overhovedet ikke har nogen finansiering for, siger han.

LÆS DANSK FOLKEPARTIS SVAR HER:

Se hele listen i BT Mandag