581 personer har fået asyl i Danmark i 2018. Danmark gør historisk lidt for at hjælpe, siger generalsekretær.

København. Var antallet af mennesker på flugt verden over reduceret, ville det være en succes, at færre ser ud til at få opholdstilladelse i Danmark end de seneste år.

Sådan lyder det fra Christian Friis Bach, der er generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. Men sådan ligger landet ikke, påpeger han.

Udtalelsen kommer, efter Berlingske bringer en artikel, der viser, at antallet af personer, der har fået asyl i Danmark, er dykket.

For tre år siden fik flere end 10.000 personer asyl i Danmark. Men indtil videre er der kun 581 personer, der har fået opholdstilladelse i 2018.

- Vi har svært ved at se, at det er et succeskriterium, at Danmark gør historisk lidt for at hjælpe mennesker på flugt og har gjort det historisk svært for de flygtninge, der er i Danmark.

- Det var jo en succes det her, hvis vi havde formået at reducere antallet af mennesker på flugt, men det har vi ikke. Der er flere end nogensinde i al den tid, man har målt, siger han.

Sidste år fik 2750 personer asyl i Danmark, i 2016 hed tallet 7493, og i 2015 var det 10.849 ifølge udlændingemyndighederne, skriver Berlingske.

Spurgt til, hvorvidt Danmark kan tage flere flygtninge, svarer Christian Friis Bach:

- Danmark kunne sagtens tage imod flere flygtninge. Vi har løst historisk store opgaver helt tilbage med de ungarske og vietnamesiske flygtninge og fra Balkan og i den tidlige fase med flygtninge fra Syrien.

Han påpeger dog, at den største grund til, at der kommer færre asylansøgere til Danmark, er, at der kommer færre til Europa generelt.

Det skyldes blandt andet, aftalen med Tyrkiet, som generalsekretæren kalder "en positiv fortælling". Den skal være med til at bremse asyltrafikken over Middelhavet.

Men en anden del af fortællingen er også, at reglerne i Danmark er blevet strammere, og at det ifølge Christian Friis Bach er blevet historisk svært at være flygtning i Danmark.

Det betyder også, at der er flere, der undgår Danmark, lyder vurderingen. Ifølge generalsekretæren gælder det alt fra familiesammenføring til sociale ydelser og mulighed for permanent opholdstilladelse.

Et sted, hvor generalsekretæren mener, at man bør sætte ind fra dansk side, handler om FN's kvoteflygtninge, som Danmark ikke tager nu.

/ritzau/