Erhvervsorganisation glæder sig over, at fedtafgift forsvinder, men beklager, at skatterne ikke sænkes.
Finanslovsaftalen markerer nogle vigtige milepæle for erhvervslivet, men der mangler nogle offensive tiltag, som kunne få væksten tilbage, mener erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.
Organisationen er glad for, at fedtafgiften afskaffes, og at sukkerafgiften ikke bliver til noget. Til gengæld er man utilfreds med, at personskatterne og selskabsskatten ikke nedsættes, ligesom den manglende forlængelse af boligjobordningen trækker i den forkerte retning.
- Selv om finanslovsforliget indeholder en positiv tilbagerulning af eksisterende tåbelig lovgivning på en række områder, må man alligevel spørge, om alvoren i Danmarks økonomiske situation er gået op for forligspartierne. De økonomiske vækstforventninger nedjusteres i disse år, og det rummer meget alvorlige perspektiver, som vi er nødt til at forholde os til. Det gør finansloven ikke i tilstrækkelig grad, siger Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov.
Han roser dog forligspartierne for at afskaffe nogle af de afgifter, som generer erhvervslivet mest.
- Med afskaffelsen af fedtafgiften kan der sættes flueben ved afskaffelsen af endnu en af tidslerne fra skattereformen i 2009. Det er ligeledes positivt, at finansloven sikrer, at hverken sukkerafgiften eller forringelsen af vilkårene for udstationerede danskere bliver til virkelighed, siger Jens Klarskov.
Dansk Erhverv havde dog gerne set, at afgifterne var blevet afskaffet uden at hæve beskatningen af arbejdsindkomst.
- Forhøjelsen af skatten på arbejde er et skridt i den forkerte retning. Vi mener, at pengene bl.a. kunne findes ved at trimme de offentlige udgifter og gennem yderligere sanering af erhvervsstøtten, siger Jens Klarskov.
Han havde også gerne set flere offensive væksttiltag i finansloven, ikke mindst at selskabsskatten var blevet sænket, og at boligjobordningen blev bevaret.
- Finansloven rummer for få offensive tiltag. Vi har brug for at få mere gang i hjulene, og her kunne en sænkelse af selskabsskatten og en udvidet hjemmeserviceordning efter svensk forbillede have bidraget positivt, siger Jens Klarskov.
