BT har set på, hvordan deres eftermæle blev. Eller kan blive.
Poul Schlüter (K) (1982-93)
Han blev statsminister ved et tilfælde, da socialdemokraten Anker Jørgensen gav op og smed magten fra sig. Det blev Schlüters store opgave at trække landet væk fra den økonomiske afgrund. Han indførte fastkurs-politikken og fik op igennem 1980’erne bugt med den enorme udlandsgæld, der var blevet ophobet under energikriserne i tiåret forinden. Schlüter trak sig som følge af tamil-sagen.
Poul Nyrup Rasmussen (S) (1993-2001)
Han kunne med støtte fra de sideskiftende radikale indtage statsministerposten efter næsten 11 års socialdemokratisk ørkenvandring og genvinde magten ved to valg. Nyrups succesrige mærkesag var at sætte gang i beskæftigelsen. Men hans regeringsperiode vil også blive husket for løftet om at bevare efterlønsordningen, som han siden ødelagde samt den dybe splittelse i partiet over indvandring.
Anders Fogh Rasmussen (V) (2001-2009)
Udvidelsen af EU med de østeuropæiske lande blev hans mesterstykke, og regeringsperioden var præget at stærk økonomisk fremgang i Danmark. Fogh var ikke bange for at bruge sit smalle parlamentariske flertal med DF til at stramme rets- og udlændingepolitikken. Hans beslutning om at lade danske styrker deltage i invasionen af Irak i 2003 splittede befolkning og folketing og blev hans definerende øjeblik.
Helle Thorning-Schmidt (S) (2011-2015)
Som landets første kvindelige statsminister er hun sikret en plads i historiebøgerne. Regeringsperioden var præget af hendes ustabile flertal med R, SF samt med støttepartiet EL. Thorning fik svært ved at indfri sine valgløfter og blev yderligere svækket, da SF forlod regeringen over en strid om DONG. I de sidste måneder af perioden styrkede håndteringen af terrorangrebet mod Krudttønden og synagogen hendes popularitet.
Lars Løkke Rasmussen (V) 2009-11 og 2015-)
Dommen over hans første periode som statsminister var hård. Han fik magten serveret af Fogh på et sølvfad, men formåede ikke at sætte sig så meget i respekt, at vælgerne turde betro ham en periode mere. Det faktum at han gjorde comeback i 2015 og nu er i gang med sin anden periode som statsminister, er en bedrift som ingen af hans nulevende forgængere kan skrive på cv’et.
