Danskerne har sat deres kryds. Valget er slut. Nu begynder arbejdet. Danmark er foreningernes land, så derfor har vi spurgt en række af de mest fremtrædende organisationer og ngo'er, hvad de ønsker sig af den regering, som nu skal konstituere sig, efter at danskerne har sat deres kryds.
De har kun fået lov at bede om EN ting. Ikke en stor bunke med ønsker. Ellers var der frit slag i bolledejen.
Red Barnet: Fjern fattigdomsydelserne
Den nytiltrådte generalsekretær i Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, vil have afskaffet børnefattigdommen. Af de mange ønsker, som Red Barnet har til en ny regering, så er det hendes førstevalg.
»Vi har 64.000 børn, der lever i fattigdom i Danmark. Det er børn, som ikke kan være sikre på tre måltider hver dag. De kan ikke være sikre på, at de får tøj, der passer til årstiden, og de lever i bekymring og angst for, om deres forældre kan betale huslejen. Hvis vi fjerner fattigdomsydelserne – herunder afskaffelse af kontanthjælpsloftet og integrationsydelserne – så kan vi halvere antallet af fattige børn i Danmark. Det er ønsket herfra,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Skole og Forældre: Løft af folkeskolen skal ind i regeringsgrundlaget
Formanden for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, ønsker sig, at regeringsgrundlaget kommer til at beskrive helt konkret, hvordan kvaliteten af folkeskolen skal løftes. Rasmus Edelberg ønsker sig, at regeringen forpligter sig til at sænke klassekvotienten, så der bliver skabt ro til undervisningen i klasserne. Han vil også kræve, at regeringen finder pengene til, at inklusionen i folkeskolen foregår forsvarligt, hvilket foreningen ikke mener, er tilfældet nu.
»Desuden skal alle danske folkeskoler sikre, at børnene møder et bredt udsnit af det danske samfund. Det skal ikke udelukkende være ghettobørn, rigmandsghettobørn eller hvad det nu er. Børn har godt af at opleve og mærke styrkerne ved, at vi alle er forskellige,« siger Rasmus Edelberg.
Ældre Sagen: 'New Deal' for de ældre
Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, ønsker sig, hvad man vel bedst kan karakterisere som en 'ældrepakke'. Han kalder det en 'New Deal' for de ældre. Det dækker over en større finansiering af en række kerneområder for ældres velfærd.
»Pakken skal omfatte 20.000 nye plejehjemspladser, som der er stort behov for. Desuden har 73.000 mennesker behov for hjemmehjælp, men de kan ikke få den. Det skal de have,« siger Hastrup og fortsætter:
»Desuden så vil vi oprette en særlig arbejdskraftsdirektør. Han skal referere direkte til statsministeren og alene være ansvarlig for at skaffe arbejdskraft til plejehjem, hjemmehjælp og sundhed og omsorg for de ældre,« siger Bjarne Hastrup.
Danmarks Naturfredningsforening: 200.000 hektar af Danmark skal være urørt natur
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, vil have regeringen til at lade naturen vokse vildt.
»Vi ønsker os, at 200.000 hektar dansk jord (cirka 4,5 procent af Danmarks areal) skal være urørt natur. Det vil sige, at træer skal have lov til at vokse vildt, uden at de bliver fældet, og grønne områder skal passe sig selv. Så kommer der biller, svampe, fugle og dyreliv, hvilket vil være godt for klimaet og biodiversiteten,« siger Maria Reumert Gjerding.
Danmarks Naturfredningsforening peger på områder, som nu anvendes til for eksempel landbrug og skovdrift, hvor det drives med henblik på produktion. Den nye regering skal således finde penge til at kompensere landmænd og andre, hvis jord, skov og områder skal udlægges til urørt natur.
Forbrugerrådet Tænk: Skriv forbrugerne ind i regeringsgrundlaget
Hvis regeringen skriver danske forbrugere ind i deres regeringsprogram, så vil det sætte kursen for næsten alt, hvad regeringen foreslår fremover. Derfor ønsker formanden for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, sig netop det.
»Vi har oplevet, at regeringen i den seneste periode primært har arbejdet med at give frie tøjler til danske virksomheder og erhvervslivet. Hvis der tages udgangspunkt i forbrugerne, som jo i virkeligheden er alle os danskere, i regeringsgrundlaget, så vil det afspejle sig i alt, hvad regeringen foretager sig. Det vil betyde, at danskerne med langt større ro i sindet kan købe sikre produkter. F.eks. at man kan undgå sundhedsskadelig kemi, hurtige forbrugslån med meget høje renter, kollektiv transport, der hænger sammen, og at man kan være sikker på, at ens digitale data behandles forsvarligt,« siger Anja Philip.
Danske Patienter: Helt nyt organ skal have ansvar for hårdt ramte patienter
Mange danskere med flere kroniske sygdomme er kastebold rundt i mange forskellige systemer. Direktøren i Danske Patienter, Morten Freil, påpeger, at det er en af de største udfordringer i den danske sundhedssektor, da patienterne kastes rundt mellem egen læge, kommuner og regioner til behandling for det ene og det andet, og at systemerne ikke kan tale sammen.
»Nu skal vi have en løsning på det her, som vi har krævet i årevis. Vi ønsker os, at der skabes en fælles institution mellem de forskellige sektorer med fælles ledelse og fælles økonomi. Den skal så kunne tage hånd om og ansvar for hver enkelt patients forløb. I øjeblikket oplever vi, at patienter med kroniske sygdomme og flere forskellige diagnoser kastes rundt mellem sygehuse, praktiserende læger og kommunal pleje. Patienterne glemmes, og forløbene hænger ikke sammen. Det ender med, at patienter, der udskrives, hurtigt indlægges igen, fordi det går galt,« siger Morten Freil.
Landbrug & Fødevarer: 12 milliarder til urørt natur
Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer er på linje med Danmarks Naturfredningsforening og vil have finansieret, at en stor bid af Danmark udlægges til såkaldt urørt natur. Dog i en lidt mindre målestok.
»Vi foreslår sammen med Danmarks Naturfredningsforening at udlægge 100.000 hektar jord til urørt natur. Det vil mindske CO2-udledningen, mindske kvælstofudledningen og styrke biodiversiteten,« siger direktør Anne Lawaetz Arhnung.
Hun uddyber, at de landmænd, hvis jord skal udlægges til urørt natur, skal kompenseres for deres tab. Prisen for 100.000 hektar vil ifølge hende lyde på 12 milliarder kroner, hvilket så er hendes ønske til den nye regering.
Børnerådet: Socialpolitik med børnebriller
Politikere ser verden med voksenøjne. Men det skal de holde op med. Det er Mette With Hagensens ønske til regeringen. Hun er formand i Børnerådet og ønsker, at en ny socialpolitik bliver skrevet, hvor man ser det hele fra børnehøjde.
»Hvordan er det at være barn og stå midt i en skilsmisse? Eller måske være indblandet i ungdomskriminalitet, være flygtningebarn, være fattig eller mistrives i skolen? Vi ønsker, at den nye regering forpligtiger sig til at tage hensyn til, hvordan alle børn har ret til et godt liv og en god tilværelse. Det skal passe ind i den socialpolitik, der føres,« siger Mette With Hagensen.
Bedre Psykiatri: Tiårsplan for udbygning af psykiatrien
Når regeringen trækker i arbejdstøjet efter et valg, er en af de første ting, de skal se på en tiårsplan for at udbygge psykiatrien, mener formand for Bedre Psykiatri Knud Aarup.
»Der er 35.000 personer hvert eneste år, der debuterer som psykisk syge. Næsten halvdelen er under 25 år. De ender med ikke at få uddannelse, ikke at få arbejde, og for manges vedkommende et rigtigt skidt liv, fordi vi ikke samler dem ordentligt op. Vores største ønske er derfor at få udbygget psykiatrien, så de unge, men også de voksne og de mange pårørende, får mulighed for at få et godt liv.«
WWF Verdensnaturfonden: Danmark skal leve op til sine forpligtelser
En milion arter er i fare for at uddø, vi mister vilde naturområder og dyr som aldrig før, og vi begynder nu for alvor at se konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor skal vi handle, og vi skal være ambitiøse, understreger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg.
»Vi står midt i en kæmpe naturkrise – både herhjemme og i resten af verden. Så det første, vi skal have, er en ambitiøs naturplan for Danmarks hav, land og klima. Vi lever på ingen måde op til det, vi har forpligtet os til i EU og FN, og vores natur forsvinder simpelthen mellem fingrene på os, alt imens klimaforandringerne buldrer derudad,« siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Sex og Samfund: Bedre seksualundervisning og mere ulandsbistand
Seksuel sundhed påvirker alle, og derfor er det vigtigt, at politikerne har emnet på dagsordenen, når de trækker i arbejdstøjet efter et valg. Og ifølge National Chef for Sex og Samfund Lene Stavngaard skal det både ske nationalt og internationalt.
»Vi skal øge ulandsbistanden og prioritere seksuelle og reproduktive rettigheder. Nationalt er det vigtigt, vi får en plan for en bedre seksualundervisning. Vores evalueringer af området viser, det står sløjt til, men det er et vigtigt emne. Det giver ikke bare unge handlekompetencer og viden til at varetage deres egen sundhed, det spiller også en stor rolle i forhold til de unges digitale dannelse,« siger Lene Stavngaard.
Dansk Handicap Forbund: Tid til handling
Formand for Dansk Handicap Forbund Susanne Madsen understreger, at det er dejligt med politikernes tilkendegivelser på handicapområdet, men nu er tiden inde til handling.
»Der er brug for, at man ser på flexjob og førtidspension, og så trænger vi også til, at man ser på serviceloven og dermed den personlige og praktiske hjælp, mennesker med handicap kan få,« siger Susanne Madsen.
Kræftens Bekæmpelse: Sæt prisen på cigaretter op
På sigt skal vi have norske tilstande, når det handler om cigaretter, og det betyder, at en pakke skal helt op og koste 90 kroner, mener Kræftens Bekæmpelse.
»Der skal være markant højere priser på tobak og cigaretter, men vi kan leve med 50-60 kroner per pakke til at begynde med,« siger direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker, der også ønsker flere ressourcer til sundhedsvæsenet generelt.
»Vi har et sundhedsvæsen under pres, og det går ud over patienterne,« siger Jesper Fisker.
Blå Kors: Husk de udsatte i samfundet
Misbrugs- og hjemløseproblemerne i Danmark har ikke fyldt særligt meget i valgkampen, og det ærgrer Generalsekretær i Blå Kors Christian Bjerre, som håber, en ny regering vil huske de udsatte.
»Det handler både om de danskere, der er hjemløse og dem, der har et misbrug, men også de børn og unge, der vokser op i hjem med misbrug, der har brug for rådgivning og terapi,« siger Christian Bjerre.
Dansk Flygtningehjælp: Afskaf fokus på midlertidighed
Der er brug for et paradigmeskifte i dansk politik. Det konstante fokus på midlertidighed, når det kommer til flygtninge og indvandrere hindrer nemlig integrationen, mener direktør for integration i organisationen, Josephine Fock.
»Det betyder ikke, at folk ikke kan rejse tilbage, når der bliver fred og ro i det land, de kommer fra. Men det konstante fokus på midlertidighed gør de flygtninge, vi har i Danmark, utrygge og usikre og får dem til at tvivle på, om det kan betale sig at lære dansk og få et arbejde. Det samme gælder virksomhederne, der ikke ved, om det kan betale sig at ansætte flygtninge.«
