Efter melding fra USA vil Danmark også trække soldaterne hjem fra Afghanistan, siger Jeppe Kofod.
Næsten 20 års dansk militær indsats i Afghanistan vil slutte i de kommende måneder. Det fastslår udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn onsdag aften.
Her har Folketingets partier givet regeringen mandat til at indlede tilbagetrækningen. Den kommer som en konsekvens af, at USA's præsident, Joe Biden, onsdag gjorde det klart, at USA vil være ude af Afghanistan 11. september i år.
- Vi vil gradvist foretage den militære tilbagetrækning i fællesskab med Nato og USA, siger Jeppe Kofod.
Ifølge Joe Biden vil den amerikanske tilbagetrækning begynde 1. maj, og også de danske soldater vil snart skulle hjem.
- Vi begynder at indlede vores forberedelser, siger Jeppe Kofod.
Dermed slutter et stort kapitel i dansk udenrigs- og forsvarspolitik i de kommende måneder.
De første danske soldater kom til Afghanistan i januar 2002, og siden da udviklede missionen sig til den blodigste af de internationale indsatser, Danmark har deltaget i i nyere tid.
44 danske soldater har mistet livet i forbindelse med deres indsats i Afghanistan. Derudover er 214 danske soldater blevet såret. Flere af dem har mistet lemmer som følge af vejsidebomber.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) lægger vægt på, at der venter en kontrolleret tilbagetrækning:
- Det foregår en tæt koordination med vores Nato-allierede og vores amerikanske kolleger i forhold til den tilbagetrækning, vi står over for.
- Der er grund til at sige tak til de danske soldater, siger Trine Bramsen.
Da rygterne om den amerikanske beslutning begyndte at cirkulere, satte det samtidig gang i debatten om, hvorvidt den snart to årtier lange indsats har været prisen værd.
Til den debat siger Trine Bramsen:
- Jeg abonnerer ikke på fortællingen om, hvorvidt det har været en succes eller ikke har været en succes. For det er rigtigt svært at sige, hvor vi havde været som samfund, hvis vi ikke havde grebet ind over for det frirum, som al-Qaeda havde til at udklække terrorister, der var i stand til at forvolde meget stor skade.
- Det så vi 11. september 2001. Men den type store anslag har vi ikke set siden. Der har været mindre terrorangreb, som vi fortsat skal sætte ind over for, siger Trine Bramsen.
Mens tilbagetrækningen af flere militære eksperter bliver set som et nederlag både militært og i forhold til ideen om at kunne opbygge en demokratisk nation, så lægger også udenrigsminister Jeppe Kofod primært vægt på terrorforebyggelsen.
- Al-Qaeda har ikke kapacitet til at angribe os fra Afghanistan længere. Vi har sammen med vores allierede nedkæmpet fjenden.
- Det betyder ikke, at der ikke er udfordringer i Afghanistan. Det er der stadigvæk, men der er opnået store fremskridt på det militære og civile område.
- Afghanistan er et andet sted, end man var for 20 år siden. Men det, der skal ske nu, er, at Afghanerne tager ansvaret på sig og selv driver udviklingen videre, siger Jeppe Kofod.
Han understreger, at Danmark og Nato trods tilbagetrækningen "aldrig vil tillade, at der igen skal udgå en trussel fra Afghanistan".
/ritzau/
