Danmark skal hvert år fra 2024 til at bruge flere penge på forsvarsudgifter, indtil udgifterne i 2033 når to procent af bruttonationalproduktet (BNP) i Danmark.
Det har regeringen aftalt med Venstre, De Konservative, De Radikale og SF, oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) søndag.
»De sidste ti dage har verden ændret sig,« siger hun.
»Der var et Europa inden 24. februar. Og et andet efter.«
De to procent af BNP er en målsætning, som landene i NATO-alliancen aftalte at arbejde hen imod i 2014. Danmark har dog endnu ikke indfriet den målsætning.
Det nuværende forsvarsforlig, der udløber med 2023, efterlader forsvarsudgifterne på 1,5 procent af BNP.
Finansministeriet har tidligere oplyst Folketinget, at hvis Danmark i 2030 skulle bruge to procent af BNP på forsvarsudgifter, ville det betyde, at der skal bruges 18 milliarder mere, end det hidtil har været planen.
Ifølge statsministeren skal de voksende forsvarsudgifter betales ved at lade staten køre med et underskud. Derfor skal budgetloven ændres, oplyser statsministeren.
»Selv med den ændring af budgetloven, vi laver her, fører vi en stram finanspolitik i Danmark,« siger statsministeren.
På pressemødet varsler statsministeren, at uanset hvem der sidder i regering de næste år, vil der skulle laves »svære prioriteringer«.
Statsministerens vurdering deles af Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.
»Verden er ændret, og der er krig i Europa. Et frit land er invaderet,« siger han.
»Det slut med at være naive.«
Regeringen og de fire partier har desuden besluttet, at der skal være en folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold i EU. Det skal til afstemning 1. juni.
/ritzau/
