Danmark vinder miljøgarantisag i EU om mængden af tungmetal i gødning. Sagen er Danmarks femte af slagsen.
Danmark får lov at beholde skrappere miljøkrav til gødning end resten af landene i EU.
Det står klart, efter at Danmark har fået medhold i en miljøgarantisag i EU, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.
Miljøgarantien giver EU-lande mulighed for at søge om at beholde eller indføre nationale regler på visse områder på trods af fælles EU-regler.
Afgørelsen betyder, at Danmark kan beholde lavere grænser for tungmetallet cadmium i gødning end i resten af EU. Det fortæller miljøminister Lea Wermelin (S).
- Helt konkret har vi vundet en kamp for at bevare vores strenge danske regler. Og det er godt, fordi det betyder, at man bliver udsat for mindre cadmium, som både er giftigt for miljøet og kan give skader for den enkelte.
- Så på den måde betyder det noget for danskerne, at vi er lykkedes med at vinde den her sag, siger Lea Wermelin.
Cadmium er et giftigt tungmetal, som ved langtidsindtag kan give alvorlige skader hos mennesker på blandt andet nyrerne.
Det indtages via fødevarer og gennem rygning. Omkring fem procent af voksne danskere indtager ifølge Miljøministeriet mere cadmium gennem kosten end det sundhedsmæssigt forsvarlige.
Tungmetallet findes eksempelvis i kartofler, forskellige grøntsager og indmad fra dyr.
EU indfører i 2022 nye fælles regler på området. Hidtil har EU ikke haft fælles grænseværdier for cadmium i gødningsprodukter. Men med de nye regler sætter EU en grænseværdi, som er højere end de danske.
Den nuværende grænseværdi på 48 milligram cadmium per kilo fosfat er fastsat i en dansk bekendtgørelse fra 1989 om cadmiumindholdet i handelsgødning, som bruges i landbruget.
EU's nye grænseværdi bliver på 60 milligram cadmium per kilo fosfat. Men Danmark kan med medholdet i sagen altså beholde sin lavere grænseværdi, der betyder, at mindre cadmium ender i de danske fødevarer.
- Vi kan bruge vores europæiske fællesskab til rigtig meget godt - også på miljøområdet. Men lige præcis her har vi i Danmark haft meget skrappe regler igennem mange år.
- Vi kan se, at det ambitionsniveau, man har i resten af Europa, ikke er lige så højt, som det vi har i Danmark. Derfor har vi valgt at holde fast i, at vi ikke vil slække på vores beskyttelse, siger Lea Wermelin.
Sidste gang Danmark brugte miljøgarantien var i 2008 i en sag om tilsætningsstofferne nitrit og nitrat i fødevarer. Det er femte gang, at Danmark anvender miljøgarantien.
Der er strenge krav, som skal være opfyldt, før et land kan få lov til at få særregler med miljøgarantien. Blandt andet skal landet videnskabeligt bevise over for EU, at særreglerne er nødvendige.
/ritzau/
