Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tryglet vestlige lande som Danmark om at sende tungt militært isenkram.
I foråret blev hans bønner hørt. Regeringen var klar til at sende et antal – ifølge forsvarsmediet Olfi cirka 25 – pansrede mandskabsvogne af typen Piranha 3 til Ukraine.
Men Piranha’erne, der kan udstyres med tunge maskingeværer og ofte bruges til at flytte soldater i en kampzone, kom aldrig afsted.
Det danske forsvar havde nemlig udlagt en snubletråd for sig selv. Det kan B.T. i dag afsløre på baggrund af dokumenter i sagen.
Ved indkøbet af de pansrede mandskabsvogne fra den schweiziske producent Mowag skrev Hærens Materialkommando nemlig under på, at Piranha 3’erne udelukkende må benyttes af det danske forsvar og dermed ikke må overdrages til Ukraine eller for den sags skyld et Nato-land.
Det viser en aktindsigt, som B.T. har fået i købskontrakten og den såkaldte 'Declaration by end user' fra den 9. december 2004.
Her fremgår det sort på hvidt, at Hærens Materialkommando skrev under på at, at Piranha’erne 'is for the exclusive use of the Danish National Defence Forces, and will not be used for other purposes or sold to any third country'.
B.T. har stillet en række spørgsmål til Forsvarsministeriet i sagen.
Vi vil blandt andet gerne have svar på, om ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det danske forsvar råder over et stort antal Piranha 3’ere, som Danmark ikke har mulighed for at overdrage til Ukraine. Dertil kommer 309 styk af den mere moderne Piranha 5, som det danske forsvar bestilte hos Mowag den 15. december 2015 for 4,5 milliarder kroner.
Forsvarsministeriet har ikke svaret på B.T.s spørgsmål, men har i stedet sendt en kortfattet udtalelse:
»Danmark har med Folketingets opbakning doneret militært udstyr til Ukraine for cirka 3,8 mia. kroner. Af hensyn til operative forhold, ønsker Forsvarsministeriet dog ikke at gå yderligere ind i spørgsmål om konkrete donationer,« oplyser ministeriet.
I stedet for Piranha’erne endte Danmark ifølge DR med at sende et antal aldrende, amerikansk producerede M 113-pansrede mandskabsvogne, som har været i brug i det danske forsvar siden 1964, til Ukraine. Forsvarsministeriet vil hverken be- eller afkræfte dette over for B.T.
Peter Viggo Jakobsen, lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, siger, at problemet er, at Danmark har købt Piranha’erne af Schweiz, som er et neutralt land.
»Hvis vi havde købt dem af en Nato-allieret som amerikanerne eller Frankrig, havde der ikke været noget problem,« siger han.
Ifølge den schweiziske tv-station SRF har Danmark henvendt sig til det schweiziske statssekretariat for økonomi (SECO) for at få lov til at sende Piranha’erne til Ukraine, men det blev ifølge mediet afvist med henvisning til netop Schweiz’ neutralitetspolitik.
Det kommer ikke bag på Peter Viggo Jakobsen.
Kontrakten gav måske god mening i 2004, hvor det var svært at forestille sig, at Danmark skulle overdrage militært udstyr til et andet land. Men efter 24. februar 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine, udstiller kontraktens snærende bindinger sårbarheden i Danmarks muligheder for at bidrage militært i Ukraine og i Nato-sammenhæng, påpeger han.
Danmark kan for eksempel ikke – uden Schweiz’ samtykke – overdrage piranha’erne til Nato-lande som for eksempel Polen eller de baltiske lande.
»Fremadrettet skal vi ikke købe noget af et neutralt land. Vi skal sikre os, at vores ting og sager kommer fra lande, vi kan stole på strategisk og geopolitisk. Det handler også om sikre forsyningslinjer,« siger Peter Viggo Jakobsen og tilføjer:
»Vi må tage ved lære af den her situation. Danmark må spørge sig selv, om det fortsat giver mening at købe den slags af en lille producent i et land uden for Nato-kredsen, eller om det giver mere mening at købe hos en stor producent i Nato-kredsen? Der er en hel del, der taler for det sidste.«
Flemming Splidsboel, seniorforsker i global sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), bemærker, at kontraktens ordlyd skal sikre, at våben ikke falder i de forkerte hænder, ved at lande agerer stråmænd for eksempelvis slyngelstater.
»På den måde giver det god mening med sådan en klausul, og her er schweizerne altså rimeligt principfaste,« siger han og fortsætter:
»Men vi har samtidig bundet os selv med det her indkøb, og i dag virker det uheldigt. Fremadrettet bør man sikre sig en højere grad af fleksibilitet i købskontrakterne.«
B.T. har 10. november gennem Socialdemokratiet stillet en række spørgsmål til fungerende forsvarsminister Morten Bødskov, blandt om han ved fremtidigt indkøb af militært udstyr vil sikre, at Danmark kan overdrage det til en allieret eller et Nato-land?
B.T. har rykket for svar flere gange, men Bødskov har ikke reageret på B.T.s henvendelser.
