Mette Frederiksens regering arbejder på at hjælpe den dødsdømte Said Mansour ved at få Marokko til at overholde »officielle forsikringer« indgået med Danmark før hans udlevering.
Det skriver danske myndigheder i en mail til hans herboende børn.
Said Mansour – også kaldet 'Boghandleren fra Brønshøj' – blev dømt to gange for at opildne til terror i Danmark og fik frataget sit danske statsborgerskab, før han i januar 2019 blev udleveret til Marokko foranlediget af den daværende udlændingeminister Inger Støjberg (V).
Udleveringen antændte en stor debat, fordi Marokko er berygtet for at dømme folk til døden og bruge tortur.
Igennem samtaler med repræsentanter fra Marokko fik Støjberg dog »forsikringer« før udleveringen, og det er de forsikringer, som den danske stat nu forsøger at få det nordafrikanske land til at leve op til:
'Udlændinge- og integrationsministeriet kan oplyse, at Said Mansour blev udsendt på baggrund af officielle forsikringer. Den danske regering har en forventning om, at de vil blive overholdt. Det er vi i dialog med de marokkanske myndigheder om,« skriver en kontorchef i ministeriet til en af Said Mansours døtre i en mail, som B.T. har set.
Brevet blev sendt, efter Mansour-familien kontaktede både den danske ambassade i hovedstaden Rabat samt flere danske ministerier for at få klarhed om Said Mansours sag.
Udlændingeministeriet oplyste søndag til pressen, at dødsdommen er appelleret.
For min skyld må de grave ham ned i et hul.Morten Messerschmidt, næstformand i DF
Men ifølge Said Mansours datter er det ikke Mansour, der har appelleret sagen, men derimod den marokkanske statsanklager.
Det fortæller hun til B.T., efter hun har talt med sin far.
»De prøvede at presse min far til at anke dødsdommen. Men min far vil ikke anke dommen, for han vil slet ikke forholde sig til en dom, når der ikke har været en fair retssag. Det er den marokkanske statsanklager, der har anket dommen.«
Sagen skal igen for retten 9. november, fortæller hun:
»Så vil de nok give ham livstid. Men uanset hvad skal det ske efter en fair rettergang, og ved sidste retsmøde tog det 15 minutter, så blev han dømt,« siger datteren, der bor i Danmark og ikke ønsker at få sit fornavn frem af hensyn til sin familie.
Said Mansour er i Marokko anklaget for at være involveret i terrorangreb i Casablanca i 2003, hvor 12 selvmordsbombere dræbte 33 personer. Han afviser anklagerne.
Det er langtfra sikkert, at dødsstraffen bliver eksekveret, for Marokko har haft et moratorium om ikke at eksekvere dødsdomme siden 1993. Men Said Mansours danske forsvarer frygter, at det kan ændre sig.
»Der ligger en lovlig retslig afgørelse, som siger, at han kan blive slået ihjel. Den kan jo i princippet eksekveres af en af de fremtidige magthavere i Marokko,« siger forsvarsadvokat Eigil Strand, der stadig bistår Said Mansour.
I Danmark har dødsdommen på ny antændt debatten om 'Boghandleren fra Brønshøj'.
Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard, vil have, at Marokko overholder aftalen indgået med Danmark, mens Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard har følgende reaktion på nyheden om dødsstraf:
»Lad retfærdigheden ske fyldest. Jo før, jo bedre.«
B.T. har spurgt næstformand Morten Messerschmidt, om det betyder, at Dansk Folkeparti går ind for dødsstraf:
»Vi går ikke ind for dødsstraf. Vi går bare ind for, at landene selv bestemmer,« siger han og slår fast:
»For min skyld må de grave ham ned i et hul.«
