Hvor godt dansk skal man kunne tale for at få dansk statsborgerskab?
Ifølge Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Mikkel Bjørn, bør kravet hæves markant.
Hvor man i dag skal bestå Prøve i Dansk 3, foreslår DF-profilen, at ansøgere fremover skal kunne bestå Studieprøven i dansk – et niveau, der svarer til dansk på A-niveau i gymnasiet.
I et interview med Jyllands-Posten forklarer Mikkel Bjørn, at det blandt andet indebærer, at man som ansøger skal have styr på forskellen mellem en og et.
Men netop det kan være svært – også for helt almindelige danskere. Måske især, hvis man kommer fra Vestjylland.
I hvert fald har flere i kommentarsporet til artiklen joket med, at de nu frygter at stå overfor udvisning, hvis man skal kunne kende forskel på en og et for at være statsborger.
39-årige Dak Wichangoen, der er Michelin-kok og dommer i Masterchef, er en af dem.
»Jeg synes, at det er lidt komisk. Jeg både smilede og grinte af det på samme tid. Jeg synes, det er at gå i små sko,« siger hun.
Hun fortæller, at hun selv ofte kæmper med en og et af to grunde.
»For det første er dansk ikke mit modersmål. For det andet er jeg vokset op i Vestjylland,« siger hun med et grin.
I forbindelse med skærpelsen af sprogkravene tror Mikkel Bjørn for eksempel ikke, at man kan bestå Studieprøven i dansk, hvis man ikke kan kende forskel på, om det hedder bøffen eller 'bøffet' - eller huset eller 'husen'.
Men ifølge Dak Wichangoen er den slags detaljer ikke afgørende for forståelsen.
»Vi danskere kan jo godt forstå hinanden, uanset om vi siger en eller 'et bøf',« siger hun.
»Jeg har for eksempel sagt 'en hus' i alle de 30 år, jeg har boet i Danmark – og jeg synes da, jeg er blevet okay. Det er okay at snuble i sådan nogle ting.«
Efter interviewet med Jyllands-Posten har Mikkel Bjørn understreget, at han »slet ikke« ser forskellen på en og et som et krav.
»Journalisten spørger mig, om man skal kunne kende forskel på en og et, og der svarer jeg, at man skal kunne tale dansk på niveau med de fleste danskere. Og der ligger selvfølgelig også en forståelse for grundlæggende dansk grammatik,« siger han.
»Det handler ikke om en, et, den eller det. Det handler om, at man kan begå sig grundlæggende på det danske sprog.«
Ifølge Mikkel Bjørn kan vest- og nordjyder »heldigvis godt finde ud af«, at det ikke hedder 'bøffet' eller 'husen'.
Ifølge Rasmus Stoklund, som har kommenteret Jyllands-Postens artikel, er regeringen endnu ikke færdig med at stramme reglerne for dansk statsborgerskab.
For halvanden uge siden præsenterede regeringen da også en ny udvisningsreform. Læs mere om den HER.