Kommuner kan ikke nå at opfylde krav om at sprede børn fra udsatte boligområder i flere daginstitutioner.
Det er urealistisk allerede fra årsskiftet at få børn fra udsatte boligområder i dagtilbud blandet med børn fra mere ressourcestærke familier, som et politisk flertal på Christiansborg ellers kræver.
Sådan lyder det fra en stribe kommuner, der vil undtages fra kravet om, at børnehaver og vuggestuer fra den 1. januar 2020 højest må ny-optage 30 procent børn fra udsatte boligområder.
Det skriver Jyllands-Posten.
Loven skal fremme integration og bekæmpe parallelsamfund. Men ifølge kommunerne kan reglerne ende med at lukke dagtilbud og modarbejde integrationen.
Rådmand for børn og unge i Aarhus Thomas Medom (SF) mener ligefrem, at loven er "urealistisk".
- Man kan spørge sig selv, om man vil sende sit eget barn i en daginstitution, der ligger meget længere væk fra, hvor man bor, og hvor ens barn er det eneste i institutionen med etnisk dansk baggrund. Det ville jeg ikke selv gøre.
- Og det er jeg overbevist om, at de politikere, der har lavet loven, heller ikke ville gøre, siger Thomas Medom til Ritzau.
Ifølge rådmanden er problemet, at kommunen skal tilbyde forældrene mindst én daginstitution, som ikke ligger i et udsat boligområde.
Normalt bestemmer kommunen ellers helt selv, hvilke daginstitutioner de vil tilbyde. Takker forældrene nej til dem, ryger de bagest i køen, fortæller Medom.
Kommunen kan altså ikke anvise forældre til udsatte boligområder alene. Og derfor er det ifølge Thomas Medom urealistisk, at ressourcestærke forældre vil vælge institutionen i det udsatte boligområde.
Kommunen ønsker derfor dispensation til blandt andet boligområdet Gellerupparken, der af regeringen regnes for en ghetto.
- Jeg er helt sikker på, at vi får dispensationen. Hvis ikke vi får den, er vi nødt til at lukke institutioner i de her områder. Og det ville jo være helt vanvittigt.
- Det vil koste alene Aarhus Kommune et trecifret millionbeløb, fordi vi vil skulle bygge mange helt nye institutioner, siger han.
I København ønsker politikerne at undtage fem institutioner i ghettoen Tingbjerg i fem år, mens Odense vil undtage 10 institutioner i og omkring ghettoområdet Vollsmose frem til 2025.
Også mindre kommuner som Esbjerg og Randers vil undtages fra reglerne. I Esbjerg forudser formand for Børn- og Familieudvalget Diana Mose Olsen (SF), at en nyåbnet daginstitution i ghettoområdet Stengårdsvej vil lukke uden en dispensation.
Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der kan give en kommune dispensation. Men det kræver ifølge loven, at der "foreligger helt særlige forhold".
Børneminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke udtale sig, mens ansøgningerne behandles, skriver Jyllands-Posten.
/ritzau/
