Forsøg på at manipulere og købe stemmer.

Sådan lyder de kradse anklager, der rettes mod Venstres kandidat til kommunalvalget i Odense, Søren Bersang. 

B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, peger dog på en helt anden problematik ved sagen. Det vender vi tilbage til.

Sagen omhandler et nu slettet Facebook-opslag, hvor Søren Bersang har lovet gratis øl på Remo Bar i Odense, hvis han bliver valgt ind i byrådet.

I samme ombæring har han også lovet at donere 40 kroner til Kirkens Korshær for hver personlig stemme, han får ved valget. Det skriver TV 2

Det undskylder Søren Bersang nu for i et nyt Facebook-opslag.

Det viser sig nemlig, at løfter om gratis øl og donationer i bytte for stemmer kan være problematiske og i strid med valgloven. Det har en jurastuderende påpeget over for ham, skriver mediet.

Selvom løfterne muligvis er i strid med valgloven, er løfterne dog ikke sagens egentlige brøler, mener B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen.

Men det er til gengæld byrådskandidatens undskyldning:

Joachim B Olsen, Politisk kommentator på B.T.
Joachim B Olsen, Politisk kommentator på B.T. FOTO: Bax Lindhardt

»Det er en brøler, for hans invitation til øl på en bar efter valget adskiller sig ikke fra andre politikeres invitationer til valgfester,« siger Joachim B. Olsen og fortsætter: 

»Den undskyldning skal han trække tilbage.« 

Søren Bersang synes ligesom Joachim B. Olsen, at løftet om øl efter valget kan sidestilles med valgfester. Det sige siger han til B.T. 

Han uddyber, at han dog alligevel er glad for, at han har beklaget sine løfter, da det ikke har været hans hensigt at komme på kant med valgloven.

Hver dag frem mod kommunalvalget 18. november årer B.T. 'Dagens brøler'.

Her sætter skiftevis Joachim B. Olsen og Henrik Qvortrup fokus på en person, der har gjort sig uheldigt bemærket.

I dag er det altså Venstre-kandidaten i Odense, Søren Bersang, der løber med titlen.