Tirsdag morgen startede den store skattesag, som nogle mener, kan blive lige så alvorlig for de involverede politikere og embedsmænd, som Tamil-sagen, der i 1993 tvang statsminister Poul Schlüter (K) til at gå af.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen og journalist Jan Kjærgaard er de første i vidneskranken, når den dramatiske vidneafhøring i skattesagskommissionen starter i Søborg med landsdommer Lars Edslev Andersen for bordenden.

Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard havde bl.a. udskrevet telefonsamtaler med tidligere minister Troels Lund Poulsen spindoktor, Peter Arnfeldt. Heraf fremgår det, at de to diskuterer muligheden for, at Arnfeldt giver Kjærgaard den ni sider lange afgørelse i Helle Thornings skattesag.

- Det er alt for risikabelt. Er du klar over hvad der sker med mig hvis det bliver opdaget, at jeg har lækket de ni sider. Jeg er en færdig mand. Færdig på stedet, sagde Peter Arnfeldt bl.a. til Jan Kjærgaard.

Læs også:

Følg livebloggen her:


(Mobilbruger? Klik her, for at følge med.)

Under spørgsmålene til journalist Jan Kjærgaard er det blandt andet kommet frem, at han og Peter Arnfeldt i forbindelse med folketingets afslutningsdebat aftalte et "setup". Aftalen var, at der skulle stilles spørgsmål i Folketinget, om Helle Thorning og Villy Søvndal var villige til at betale ekstra skat. Det blev efterfølgende til artikler i Ekstra Bladet.

- Arnfeldt sender mig en slags kvittering for samarbejdet 3. elller 4. juni 2010. Der stod: Så kom vi så langt med Helle og skat, fortalte Jan Kjærgaard til undersøgelseskommissionen.