Lyt til artiklen

Stemningen skiftede nærmest i pendulfart på Christiansborg tirsdag aften.

Først var der stilleleg med neglebidning og svedige håndflader.

Og så var der jubelstafet med kram, kys og – lad os være ærlige – fesne slagsange.

Ja, vekslende meningsmålingerne skabte vekslende stemninger til de forskellige valgfester.

Derfor har B.T. nu udvalgt seks billeder, der på hver deres måde fortæller noget om den vilde valgaften, og så har vi bedt fotografen Bax Lindhardt om at sætte ord på dem alle.

Og vi kan allerede afsløre, at den garvede fotograf i ét af tilfældene oplevede noget, han aldrig havde været ude for.

1. Stilhed før stormen – billede taget klokken 16.49

Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen bliver sminket inden et TV-interview ved 16-tiden, før det hele gik amok.
Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen bliver sminket inden et TV-interview ved 16-tiden, før det hele gik amok. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Lars Løkke kom ind på Christiansborg ret tidligt, og han listede sådan lidt rundt og havde ikke rigtigt lyst til at kommentere ting. Det var stilhed før stormen, for han vidste jo godt, at det ville blive en aften, der kunne ende med ham som kongemager,« fortæller Bax Lindhardt.

2. Vanvittig velkomst til Inger – billede taget klokken 18.09

Inger Støjberg ankommer til sin valgfest og bliver taget imod med euforisk stemning og fællessang.
Inger Støjberg ankommer til sin valgfest og bliver taget imod med euforisk stemning og fællessang. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Her var der en fuldstændig vanvittig stemning. Folk dansede, sang og var bare euforiske, da Inger Støjberg ankom. Men det var ikke kun partistøtterne. Der var også tilfældige mennesker, der spurgte Inger, om de måtte komme med til fest.«

3. 'Vi tror på mirakler her' – billede taget klokken 19.55

Formanden for Kristendemokraterne Marianne Karlsmose ankommer til valgfest.
Formanden for Kristendemokraterne Marianne Karlsmose ankommer til valgfest. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Klokken var fem minutter i første exitpoll, så Marianne Karlsmose vidste ikke på det her tidspunkt, at de ville være langt fra at komme ind i Folketinget. I stedet trådte hun frem, knyttede hånden og sagde kækt: 'Her hos Kristendemokraterne tror vi på mirakler.«

4. Først overskud – derefter det modsatte – billede taget klokken 21.43

Her ankommer Pia Kjærsgaard til Christiansborg, hvor hun mødes af en kritisk presse. Noget, hun bestemt ikke var glad for.
Her ankommer Pia Kjærsgaard til Christiansborg, hvor hun mødes af en kritisk presse. Noget, hun bestemt ikke var glad for. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Pia Kjærsgaard ankom til valgfesten, da de første prognoser allerede viste en stor nedgang til DF, men hun prøvede at starte med overskud og smil. Det ændrede sig dog, da pressen spurgte kritisk ind til partiets målinger, og så nægtede hun at svare på spørgsmål fra TV 2 og B.T.«

5. 'Det her var fuldstændig usædvanligt' – billede taget klokken 1.00

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) krammer sine kollegaer, da det står klart at den røde blok har vundet valget.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) krammer sine kollegaer, da det står klart at den røde blok har vundet valget. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg havde stået hos socialdemokraterne i to timer, og det var ekstremt varmt i rummet, der var bugnende fyldt. Alle ventede på det endelige resultatet, og rummet var delt op i to: DSUerne, der råbte, sang og holdt stemningen oppe. Og de superspændte ministre og politikere, som var vanvittigt nervøse og bare ventede.«

»Men så kom forløsningen, og de to grupper blev til én. Det var et jubelbrøl af en anden verden. Normalt er det kun DSUerne, der går amok, men selv de garvede ministre skreg og råbte. Det var fuldstændig usædvanligt og understregede bare, hvor vildt det var.«

6. En tåre på statsministerens kind – billede taget klokken 1.36

Mette Frederiksen holder tale og kneb en tåre over den voldsomme modtagelse
Mette Frederiksen holder tale og kneb en tåre over den voldsomme modtagelse Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Mette Frederiksen var gået gennem hele den jublende mængde, og da hun trådte op og kiggede ud over forsamlingen, kunne man tydeligt se, at hun var rørt. Det var en mere umiddelbar statsminister, end man længe har set.«