De kommunale arbejdsgivere bakker nu regeringen op i, at de offentligt ansatte ikke bør få deres løn reguleret automatisk efter de private. Kommer de igennem med kravet, kan det betyde markant lønefterslæb i det offentlige.

Hvis finansminister Bjarne Corydon (S) får gennemført sine planer om et opgør med det årelange princip om, at de offentligt ansatte får deres løn reguleret efter de privatansatte, kan det medføre et markant lønefterslæb i det offentlige, advarer eksperter og lønmodtagerorganisationer. Det skriver Berlingske.

Som noget helt nyt mener kommunernes topforhandler nu også, at der bør være et opgør med den automatiske lønregulering i de 98 kommuner.

- Jeg er enig med Bjarne Corydon i, at lønstigninger ikke bare bør tildeles per automatik, men bør være et resultat af en mere effektiv opgaveløsning hos de ansatte, siger Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K), der er chefforhandler for arbejdsgiverne i kommunerne ved de igangværende overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Selv om de offentligt ansattes lønstigninger er blevet reguleret ned de senere år som følge af løntilbageholdenhed i det private, så har reguleringsordningen i historisk sammenhæng haft stor betydning for lønudviklingen hos de ansatte i kommunerne.

Siden 1989 har ordningen gjort, at de kommunalt ansattes løn er steget med omkring 18 pct. mere end de resultater, som de selv har forhandlet sig frem til.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen vil det betyde et markant løntab for de offentligt ansatte, hvis reguleringsordningen fjernes.

- Det er der ingen tvivl om. Det er derfor, arbejdsgiverne gerne vil af med den. Det er særligt de store grupper af kommunalt ansatte som sosu-assistenterne, der vil komme til at lide under det, mens andre grupper nemmere kan sælge deres arbejdskraft til det private, forklarer han.

Professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen understreger, at lønmodtagerne formentlig havde stået stejlere på deres krav om lønstigninger, hvis reguleringsordningen ikke havde været der. Men han mener samlet set, at ordningen har været til stor gunst for de offentligt ansatte.

- Særligt under højkonjunkturerne, hvor der er stor efterspørgsel på privat arbejdskraft, bliver de offentligt ansatte trukket med op, selv om de ikke øger deres produktivitet,« siger han.

Hovedforhandler for de ansatte i kommunerne er lærernes formand Anders Bondo Christensen. Han ønsker at holde fast i reguleringsordningen.

- Der er en meget stor værdi i, at det offentlige arbejdsmarked ikke bliver et sekundært arbejdsmarked, som ikke kan konkurrere på løn om de dygtige medarbejdere, siger han.

På det statslige område er lønnen over de seneste 15 år generelt blevet reguleret både op og ned som følge af reguleringsordningen. Alligevel ønsker de statsligt ansattes chefforhandler Flemming Vinther ikke at undvære den af frygt for, at det kan betyde lavere løn for de ansatte i staten.

- Vi har meget svært ved at se en overens­komstfornyelse, der ikke indeholder en videreførelse af reguleringsordningen. Det er dybest set en ordning, som sikrer, at det offentlige ikke bliver lønførende, men heller ikke ender som et andenrangs arbejdsmarked, ingen gider at være på, fordi lønningerne halter efter alle andre, siger han.

Finansministerens ønske om at afskaffe reguleringsordningen kommer efter en række andre faglige opgør, som Bjarne Corydon har taget med udvalgte faggrupper. Han var blandt andet aktivt medvirkende til, at de ansatte i flyselskabet SAS måtte gå kraftigt ned i løn, og senere har regeringen bebudet markante opgør med blandt andre gymnasielærernes arbejdstidsbestemmelser.

Ifølge Enhedslistens finansordfører Frank Aaen opfører regeringen sig dybt urimeligt overfor lønmodtagerne.

- Jeg synes, det er fuldstændig uantageligt, at de offentligt ansatte nu skal til at acceptere en lavere lønudvikling end resten af samfundet. Men det ligger selvfølgelig i forlængelse af de andre aftaler, som regeringen har lavet, hvor det er de arbejdsløse og pensionisterne, som betaler. Det er ærgerligt, at der er den trend hos regeringen, at den vil øge uligheden, siger Frank Aaen.

Finansminister Bjarne Corydon har ikke ønsket at udtale sig om overenskomstforhandlingerne.