Underviserne på landets gymnasier og erhvervsskoler mødes med benhårde krav fra finansministeren ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Finansminister Bjarne Corydon (S) var aktivt medvirkende til at få de ansatte i SAS til at acceptere lønnedgang, ligesom folkeskolelærerne presses til at bruge mere tid på undervisning. Nu er turen kommet til landets gymnasielærere og undervisere på erhvervsskolerne, erfarer Berlingske.

Regeringen ønsker et markant opgør med deres arbejdstidsregler, så det fremover bliver op til ledelsen på den enkelte skole at afgøre, hvor meget tid lærerne bruger på henholdsvis undervisning og forberedelse i stedet for at lade overenskomsten styre det.

Finansminister Bjarne Corydon ønsker ikke at kommentere oplysningerne. Men han afviser dem heller ikke:

- Jeg har ingen kommentar til spørgsmålet, før vi mandag udveksler overenskomstkrav med vores forhandlingspart, siger han til Berlingske.

Ifølge en rapport fra Rigsrevisionen bruger gymnasielærerne omkring ni timer om ugen på at undervise, hvilket er det laveste i OECD. Gymnasielærerne har ligesom folkeskolelærerne detaljerede regler for, hvor meget tid de har til forberedelse, hver gang de underviser, og en såkaldt »60-årsregel«, der er unik på det danske arbejdsmarked. Den giver alle lærere, der er fyldt 60 år, 175 timers betalt fri om året. Det svarer til fire en halv uges ekstra ferie.

Rektorerne på landets gymnasier bakker op om Corydons opgør med reglerne.

- I det øjeblik en lærer går ind i en klasse i 45 minutter, så koster det faktisk to timers løn. Vi siger ikke, at gymnasielærerne skal arbejde mere, men de skal løse opgaven bedre, siger Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, der afviser, at ændringerne sker som led i en besparelse.

I stedet ønsker han at fjerne arbejdstidsreglerne, så undervisningen bliver bedre og mere fleksibel. Og så vil han sætte en stopper for, at lærerne »hele tiden sidder og tæller timer«.

- Det er en dræbende måde at tænke på, og det fremmer sådan en lønarbejderkultur i stedet for at fremme et akademisk engagement, siger Jens Boe Nielsen.

Gymnasielærernes formand, Gorm Leschley, vil ikke forhandle overenskomst gennem medierne, men påpeger, at han ikke er klar til at fjerne arbejdstidsbestemmelserne.

- Jeg tror ikke, det vil være fornuftigt. Det er mit håb, at vi kan gå ind og forklare Finansministeriet, hvordan en moderne undervisning foregår, så vi kan finde nogle fornuftige løsninger, siger han.

Selv om rektorerne forsikrer, at der ikke er planer om nye store sparekrav til gymnasierne og erhvervsskolerne, så mener Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen (Ø), at der bag kravene gemmer sig planer om at gennemføre besparelser på gymnasierne.

- Det er fuldstændig urimeligt, at en socialdemokratisk ledet regering så offensivt går til angreb på de arbejdstidsregler. Når man laver den type ændringer, så bliver konsekvensen, at arbejdsløsheden vokser, og der er risiko for, at kvaliteten bliver dårligere, når lærerne får mindre tid til forberedelse, siger Per Clausen.

Selv om regeringen ikke har støtte fra Enhedslisten, har Bjarne Corydon alligevel sikret sig parlamentarisk opbakning til sit opgør med arbejdstidsbestemmelserne på gymnasierne.

- Det støtter vi, for de gamle overenskomster svarer ikke til det nye gymnasium med nye arbejdsformer og tværfaglige emner, siger Venstres chefstrateg, Claus Hjort Frederiksen (V), der selv har forhandlet overenskomster på det offentlige område som finansminister i VK-regeringen.

Hvis man kigger på Bjarne Corydons samlede meritter som finansminister, så har han en meget skarp arbejdsgiverprofil, vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen. Han har været med til at nedbringe antallet af offentligt ansatte markant og er på flere områder en bærende kraft med hensyn til at afskaffe betydelige lønmodtagerrettigheder.

- Det er en skærpelse af arbejdsgiverprofilen, som vi ikke har set så meget tidligere. Der er få af de vælgere, som stemte på Socialdemokraterne, der havde forventet et så markant arbejdsgiveropgør, og at Bjarne Corydon i den grad sætter alt ind på at komme helt af med de arbejdstidsbestemmelser, siger Henning Jørgensen.