Coronakrisen rammer danskernes jobsikkerhed hårdt og brutalt.
Tre uger henne i epidemien har mange allerede fået en fyreseddel, og arbejdsløshedskøen er steget med over 38.000 personer siden den 9. marts.
Det rammer statens pengekasse benhårdt.
Hvis den nuværende ledighed holder året ud, vil statskassen miste knap 10 mia. kr. i år ifølge Finansministeriets regnemetoder.
Men det er usandsynligt, at fyringerne stopper her, mener cheføkonom i tænketanken Cepos Mads Lundby Hansen.
»Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi ser en stigning på 100.000 ledige i alt. Derfor bliver regningen formentlig noget større end de 10 mia. kroner,« siger han.
Økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer er også overbevist om, at vi ikke har set toppen af arbejdsløsheden endnu.
»Arbejdsløsheden vil afhænge meget af, hvor hurtigt Danmark bliver åbnet igen. Men den vil fortsætte med at vokse den kommende tid. Vi kan bare håbe, at krisen bliver kortvarig, som mere og mere tyder på,« siger han.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tror heller ikke, at fyringsrunderne er slut endnu. Men han sætter sin lid til, at det bliver en kort tid som arbejdsløshed for dem, som har fået en fyreseddel.
»Situationen er dybt alvorlig, men regeringen har i sinde at kickstarte efterspørgslen, så arbejdspladserne hurtigt kommer tilbage. Jeg håber og forventer, at de ledige kommer hurtigt tilbage i job igen,« siger Peter Hummelgaard.
Men det er ikke kun i Danmarks hænder, om missionen lykkes.
»Sydeuropa og USA er ramt voldsomt lige nu, og arbejdsløsheden i Danmark afhænger af, hvordan vores handelspartnere klarer sig igennem krisen,« siger Hummelgaard.
Nej til højere dagpenge
I mandags foreslog fagbevægelsen at hæve dagpengebeløbet fra ca. 19.000 kr. til 25.000 kr. om måneden, mens krisen står på.
Det blev bakket op af regeringens støttepartier Enhedslisten og SF. Men Peter Hummelgaard afviser foreløbigt forslaget.
»Jeg synes, at forslaget fra fagbevægelsen kommer en omgang for tidligt. Lige nu skal alle kræfter bruges på at undgå flere fyringer, og at dem, som er blevet fyret, kun er på dagpenge i kort tid,« siger Peter Hummelgaard.
Men selv om ledigheden buldrer op, er der ikke grund til at frygte det store økonomiske kollaps. Dansk økonomi er nemlig så brølstærk, at vi sagtens kan klare en stor milliardregning.
»Statens lommer er meget dybe, og vores statsgæld er meget lav. Så vi er rustet til at betale en stor regning for krisen, uden at det ødelægger fundamentet for kernevelfærd eller klimatiltag,« siger Michael Svarer.
Den offentlige gæld er ca. en tredjedel af Danmarks BNP, hvilket er lavt set med historiske briller.
Udsigten til negativ vækst i 2020 og en kæmpe milliardregning for hjælpepakkerne er heller ikke noget, som vil vælte dansk økonomi omkuld, mener Mads Lundby Hansen.
»Nu hvor den ulykkelige krise er indtruffet, så kunne det ikke ske på et mere gunstigt tidspunkt rent økonomisk. Staten kan stifte gæld meget billigt, og på grund af reformerne de seneste 10 år kan vi trække på bundsolide offentlige finanser,« siger han.
