»Groft sagt er bolden sparket til hjørne.«
Sådan lyder det fra B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, på bagkant af den klimaaftale verdens FN-lande lørdag aften har landet.
En aftale, der ifølge ham, ikke kan betegnes som det 'store gennembrud' mange havde håbet på.
I stedet er der tale om et 'kunstigt åndedrag'. En aftale, der medfører mindst lige så meget skuffelse som lettelse.
»Hvis man ikke kan få den man elsker, så må man elske den man kan få,« siger han og fortsætter:
»Ser man med positive øjne, så var der vilje til at gøre noget. Ikke kun politisk, men også i finansverdenen.«
Han fortæller, at mange af de gode indvendinger faktisk kommer fra erhvervs- og finanslivet.
Desværre er konklusionen, at bolden blev sparket til hjørne – igen.
COP26 skulle blandt andet sikre, at temperaturstigningerne ikke vil overskride de 1,5 grader. Noget, der ifølge Jakob Illeborg ikke ser ud til at lykkes.
»Hver gang nogen reelt skal gøre noget stort og voldsomt, så er der noget, der stritter imod.«
Han fortæller, at verden ser meget forskelligt på, hvem der har ansvaret for hvad.
»Det her, var, hvad der var muligt. Og kritikere vil sige, at det mulige så ikke er godt nok i sådan en desperat situation.«
»Det er kun en god aftale, hvis alternativet var absolut ingenting.«
Ifølge ham vil aftalen give anledning til, at man fremadrettet – i fællesskab – kan bevæge sig mod skrappere tiltag.
Men for nu, er der ikke umiddelbart mange roser at give:
»Sejren lå i, at det ikke blev det totale nederlag,« afslutter Jakob Illeborg.
