Hjemme hos familien Højbjerg i Roskilde har man i mange år valgt at droppe den konventionelle flæskesteg til jul.
I stedet skal grisen være friland og økologisk – også selvom det betyder, at prisen bliver en del højere.
»Det vigtigste er, at grisene har det godt og har gode forhold,« siger 56-årige lektor Christina Højberg Nielsen til B.T og fortsætter:
»Vi betaler det, det koster – det er jo jul én gang om året. Vi spiser ikke flæskesteg til hverdag, men til jul vil vi gerne have noget ordentligt.«
Julen betyder som altid hård kamp i supermarkederne om at tilbyde årets billigste flæskesteg. Og 2025 er ingen undtagelse.
Alligevel vælger flere danskere økologisk frilandsgris til. Og med det skærpede fokus på dyrevelfærd hos konventionelle svinebønder, efter TV 2-dokumentaren ‘Hvem passer på grisene?’, undersøger B.T., hvor spiltede de flæskestegsspisende danskere er.
Dyrevelfærd er uden tvivl det vigtigste for Christina Højberg Nielsen, når hun køber kød, uanset om det er gris, kylling eller okse.
Derfor benytter hun supermarkeder som Superbrugsen, Meny og Rema 100, hvor udvalget af kød med højere dyrevelfærd er større.
Hun finder det »rystende«, at så få danskere og politikere bekymrer sig om, hvordan dyrene, der ender som stege på vores julebord, egentlig har haft det.
»Vi burde skamme os over den måde, vi behandler dyrene,« siger hun og understreger, at hun ikke ser sig selv som særlig hellig på området.
Men hvad med dem, der ikke har råd til den dyre steg, er det så ikke helt fair, at de vælger en billigere variant?
»Jeg forstår godt, hvis en enlig forsørger eller nogen ramt af sygdom ikke har råd til kød med god dyrevelfærd. Men generelt har vi det jo godt i Danmark – så jeg synes godt, man kan betale lidt ekstra,« siger hun.
Hun har endnu ikke kunnet få sig selv til at se TV 2-dokumentaren ’Hvem passer på grisene?’, som afslører dårlige forhold i danske svinestalde – og det er der en god grund til det:
»Jeg kan simpelthen ikke holde ud at se dyr lide, og at vi behandler dem så dårligt. Men jeg har selvfølgelig hørt og læst om den,« siger hun.
Det er dog ikke kun dyrenes velvære og forhold, som betyder noget for Christina Højberg Nielsen. Det er også mængden af medicin, de får.
Økologiske smågrise får eksempelvis kun en brøkdel af den mængde antibiotika, som bruges til konventionelle smågrise – nærmere bestemt 6,2 procent – viser et studie fra Aarhus Universitet fra 2021.
»Det er vigtigt for os, at kødet ikke indeholder alt muligt mærkeligt,« siger hun og fortsætter:
»Vi har en datter på 16 år, og vi har altid lagt vægt på, at den mad, hun og vi spiser, er af god kvalitet og økologisk. Det samme gælder for frugt og grønt, hvor vi ønsker at undgå pesticider fra landbruget.«
Ønsker du at blande dig i debatten, så kontakt B.T. i 'Tip os'-boksen i starten af artiklen.