En dugfrisk meningsmåling fra Voxmeter, har for alvor fået landets politiske analytikere og kommentatorer til at spærre øjnene op. 

»Er rød blok faldet i søvn? Har den fået granatchok? Vi er på vej mod det mest dramatiske og uforudsigelige valg i årtier.«

Der er lagt i kakkelovnen til et politisk slagsmål af dimensioner til det kommende folketingsvalg.
Der er lagt i kakkelovnen til et politisk slagsmål af dimensioner til det kommende folketingsvalg. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/Ritzau Scanpix

Sådan skriver Noa Redington på det sociale medie X. 

B.T.s Henrik Qvortrup erklærer sig enig i analysen.

»Og det er jeg fordi, det alt sammen balancerer på et knivsæg. Der skal virkelig ikke flyttes meget, før billedet ser helt anderledes ud,« siger han. 

Qvortrup hæfter sig ved, at Lars Boje Mathiesens parti ser ud til at komme ind i Folketinget. 

B.T.s politiske analytiker reagerer på dagens Voxmeter-måling.
B.T.s politiske analytiker reagerer på dagens Voxmeter-måling. Foto: Jon Wiche

»Det kan blive afgørende,« siger han.

Centralt er det også, ifølge Henrik Qvortrup, at blå blok - vel og mærke uden Lars Løkke Rasmussens Moderaterne  - nu kun er en hårbredde fra et flertal.

»Hvis den situation opstår, så er det et helt andet 'game'. Så vil der være et betydeligt pres på Venstre til at vende tilbage.«

Qvortrup fortsætter:

»Pointen er, at der skal meget få forskydninger til, før at billedet ændrer sig helt. Juryen er i den grad ude.«