Før valget ville Socialdemokratiet have flere offentligt ansatte.
Men ifølge nye tal vil regeringens politik med Mette Frederiksen i spidsen føre til færre offentligt ansatte frem mod 2030.
15.000 færre.
Det viser beregninger, som den borgerlige tænketank Cepos har foretaget på baggrund af den politik, regeringen har fremlagt og finansieret.
»Det var jo ikke det, Socialdemokratiet sagde før valget,« siger Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører for SF.
Samme kritik lyder fra Pelle Dragsted fra Enhedslisten, der kalder det »løftebrud«, hvis regeringens politik ender med færre offentligt ansatte:
»Der er vist ingen, der kan være i tvivl om, at Socialdemokratiet gik til valg på, at der skal ansættes flere i vores velfærd,« mener finansordføreren.
Cepos bruger i beregningen Finansministeriets egne tal for, at en politik, der følger det demografiske træk, vil betyde 11.000 færre offentligt ansatte i 2030.
Derudover lægger Cepos til grund, at regeringen vil finde besparelser på både jobcentre og den kommunale administration på tre milliarder, mens den vil tilføre psykiatrien tre milliarder.
»Det er den rigtige retning set i lyset af, at den offentlige beskæftigelse er vokset med 40.000 siden corona-start,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos, der gerne så, at regeringen gik endnu længere.
Cepos påpeger i beregningen, at såfremt regeringen vælger at bruge hele det økonomiske råderum på offentligt forbrug, vil reduktionen være på 1.000 offentligt ansatte.
Derudover er antallet af kommende ansatte i forsvaret ikke medregnet.
B.T. har sendt beregningerne til Niels Storm Knigge, ledende økonom i tænketanken Kraka og økonomiprofessor fra Aarhus Universitet, Michael Svarer. De bekræfter Cepos' beregninger.
»Det ligger jo relativt tæt på det, som Venstre lagde op til med deres plan før valget,« siger Niels Storm Knigge.
Niels Storm Knigge påpeger, at der er et forsvarsforlig på vej, der kan betyde flere offentligt ansatte i forsvaret, men at det ikke bør regnes med.
»Om det er missiler eller værnepligtige eller en anden tilførsel af ansatte i forsvaret, er ikke vigtigt for kernevelfærden, så det er rimeligt at holde ude af diskussionen.«
Finansminister Nicolai Wammen (S) skriver i et svar til B.T., at han ikke kan »genkende Cepos' regnestykke«, fordi regeringen har tænkt sig at fremlægge politik, der vil sikre, at der er »hænder nok« til at løse opgaverne i velfærdssamfundet.
Finansministeriet oplyser, regeringen »senere på året« vil fremlægge en 2030-plan, og at der her vil være et skøn for udviklingen i den offentlige beskæftigelse.
Det har altså ikke været muligt at få et konkret tal fra regeringen.
Mads Lundby Hansen undrer sig over svaret fra Finansministeriet.
»Vi tager jo udgangspunkt i Finansministeriets egne regneprincipper,« påpeger han.
