Mogens Camre døde af den sjældne nervesygdom ALS.

Det var nådigt, at det gik så hurtigt.

Den modbydelige dødelige nervesygdom ALS er et mareridt for enhver, der rammes. Men måske ekstra hård for en stolt og ærekær person som Dansk Folkepartis kontroversielle tidligere medlem af Europa-Parlamentet Mogens Camre.

Mandag døde han på Sankt Lukas Hospice i Hellerup.

»Da han fyldte 80 i marts, var han stadig i fin form. Så det er gået meget hurtigt,« siger en af Camres gode venner, overlæge Torben Ishøy.

En anden god ven, Folketingets formand Pia Kjærsgaard, siger:

»Jeg besøgte ham for en måneds tid siden, og da kunne han slet ikke tale. Det var frygteligt at se.«

ALS rammer nerverne, der holder op med at fungere, så hjernen ikke kan sende signaler ud til musklerne. Man er stadig sig selv, men kan til sidst hverken tale eller synke. Det er den samme sygdom, der har ramt den kendte sejler og forfatter Troels Kløvedal.

Holdt sig i god form

Det var flovt for Mogens Camre at blive ramt af sygdommen. Camre var i god fysisk form, selv da han var højt oppe i årene. Som 70-årig kunne han stadig hæve kroppen op som en planke, balancerende på én arm. Han havde fire ekskoner og syv børn med henholdsvis Marianne Camre, forfatteren Vita Andersen og operasangerinden Lene Tychen Camre. Det yngste barn er kun syv år. Den sidste eks-kone, Karen Helbo, som ellers var flyttet til Skagen i foråret, flyttede ind hos ham i Bagsværd, da han blev syg, og gjorde en stor indsats, fortæller Pia Kjærsgaard.

»Karen passede ham upåklageligt. Jeg er fuld af beundring for den måde, hun passede ham. Hun var om ham hele tiden. Jeg har stor respekt for det,« siger hun.

»Det var slemt for ham at være fanget i sin egen krop, mens hovedet fungerede normalt. Han fik sondemad. Det var virkelig hårdt at se på. Han plejede jo også fysisk at være i fuld vigør. Det er gået meget hurtigt, og det er godt, at han har fået fred. Han nåede lige at komme på hospice, og kort efter døde han. Han ville helst være hjemme, men det blev for slemt til sidst,« siger Pia Kjærsgaard.

Afhopper fra Socialdemokratiet

Mogens Camre sad i Folketinget for Socialdemokratiet fra 1968 til 1987 og var både finansordfører og medlem af hovedbestyrelsen. Men han begyndte allerede i 1970erne at skrive kronikker, hvor han var bekymret for muslimsk indvandring, noget der ikke var mange, der tænkte over dengang.

Vennen Torben Ishøy, der har kendt Mogens Camre i 30 år og ikke er DFer, siger:

»Mens han stadig var en god socialdemokrat, begyndte han at se noget for sig, som det siden viste sig, han havde ret i. Han mente, at den ’lille mand’ og velfærdsstaten kunne blive udfordret af en tilvandring af mennesker, der ikke var tilstrækkeligt uddannede,« siger han.

Mogens Camre meldte sig i 1999 ind i DF. Det var en sejr for partiet, der kun var fire år gammelt, at tiltrække en tidligere fremtrædende socialdemokrat. Det gav noget intellektuel ballast, og han skaffede også nye medlemmer. Senere blev han også et problem for partiet. Han blev flere gange anmeldt for racisme, og hans stærke udtalelser kostede ham adskillige dagbøder og trusler om eksklusion. Og de krasse udtalelser stilnede ikke af med alderen. Tværtimod. I februar i år blev han dømt for racisme, fordi han i en Twitter-opdatering fra 2014 havde skrevet:

»Om jødernes situation i Europa: Muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen.«

Og så sent som i efteråret gjorde han sig bemærket, da han i et opslag på Facebook foreslog, at personer, der angriber politiet, burde skydes.

Begavet og godt selskab

Pia Kjærsgaard mener dog, at fordelene ved Mogens Camre langt opvejer ulemperne.

»Hvis man vejer det hele på en guldvægt, var han samlet set en stor gevinst. Nogle gange har jeg været hamrende irriteret på ham. Men han havde så meget vid og begavelse, han var sjov at være sammen med, og han endte jo altid med at rette ind,« siger hun.

Den ligeledes kontroversielle debattør og forfatter Lars Hedegaard mindes også Camre med glæde.

’Jeg har haft den glæde at arbejde sammen med Mogens om flere bøger og har værdsat hans viden, skarpe intellekt og kampvilje. Danmark har ikke haft mange af hans slags,’ skriver Lars Hedegaard på Facebook.

DFs næstformand Søren Espersen mener, at Mogens Camres ledestjerne gennem store dele af hans politiske liv var en grundlæggende angst for, at Danmark ville gå under.

»Mogens havde en angst for Danmarks undergang i forhold til Islams fremrykning i Europa og Danmark, og det drev ham i stor stil,« siger Søren Espersen til jp.dk.

Mogens Camre sad i Gladsaxe Byråd for DF frem til 1. september i år, hvor sygdommen tvang ham til at gå på orlov.