ANALYSE. Der var kun en ting, der manglede ved Helle Thorning-Schmidts bogreception - socialdemokrater
Der var champagne, der var taler, der var bøger til salg med Mobile Pay, der var pindemadder og kage, og der var masser af kendte ansigter, der stod og snakkede høfligt, mens de nippede til deres drinks.
Der var faktisk kun en ting, der manglede ved Helle Thorning-Schmidt og Forlaget Gyldendals reception for hendes nye bog på Arbejdermuseet torsdag eftermiddag. Socialdemokrater.
Der var Bjarne Corydon - men er han overhovedet socialdemokrat, som et vittigt hoved hviskede - og Helle Thorning-Schmidts to gamle spindoktorer Noa Reddington og Thomas Juul-Dam, og nogle sekretærer. Men ikke en eneste socialdemokrat fra folketingsgruppen eller baglandet eller borgerepræsentationen eller noget som helst.
Arbejdermuseets gamle festsal var i stedet fyldt med forlagsfolk, journalister, politiske kommentatorer, Helle Thorning-Schmidts familie og private venner, og folk fra finansverdenen, som kender forfatteren NIna Munch-Perrin.
Jeg rendte ind i min kollega fra Ekstra Bladet, og vi blev enige om, at selv hvis en enkelt socialdemokrat skulle have haft lyst til at komme, havde hun ikke turdet. For så var hun nok kommet i bad standing hos Sass og hos alle andre i gruppen. Ligesom Helle Thorning åbenbart er.
Hun ligner ellers sig selv, smilende og munter i en ægte arbejderrød kjole, der sidder som den skal og sikkert har kostet flere tusinde pund i en butik i London. Og hun har turneret rundt til diverse interviews fra Go'morgen Damark til Lippert og flere dagblade, og prøvet at give sin version af den første kvindelige danske statsministers regeringsperiode fra 2011-15. Men hun kan simpelthen ikke holde op med at lange ud efter sine forgængere og samarbejdspartnere. Særlig hårdt går det ud over Mogens Lykketoft.
»Det var jo nærmest komisk, at Martin Lidegaard og jeg samtidig rejste rundt i verden og anbefalede Mogens Lykketoft som den mest fantastiske person til at være formand for FN's Generalforsamling, samtidig med at han svinede os til herhjemme imens,« sagde Helle Thorning-Schmidt i et interview i BT torsdag.
Jeg har i en tidligere analyse beskyldt hende for at begå selvmord på sit eftermæle, og det er blevet læst, for det kom med i talen.
»Nogen mener jo, at jeg skulle være blevet i London, holdt mund og smilet pænt. Men det vil jeg altså ikke, og her er jeg,« sagde hun, og flere af de tilstedeværende kunne godt genkende, at det var mig, der var kommet med den opfordring.
Jeg snakkede med hende lidt senere, og hun kan altså ikke forstå, hvorfor hun skal holde bøtte.
»Så ender det jo ligesom i Kina og andre diktaturtstater, hvor man skriver tidligere ledere ud af historien og retoucherer dem ud af billederne,« sagde hun til mig.
Men når man tager antallet af fremmødte socialdemokrater i betragtning, kan man godt få den fornemmelse, at Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon har skrevet sig selv ud af Socialdemokratiets historie.
