Håndteringen af en kritisk rapport om Forsvarets Efterretningstjeneste kan udløse regeringens hidtil største politiske krise.

I første omgang er det forsvarsminister Trine Bramsen, der står i skudlinjen. Men sagen er ekstra prekær, fordi den har tråde helt op til den absolutte regeringstop.

Det er en sag, der – skåret ind til benet – handler om, hvordan regeringen vægter at score billige folkelige point holdt op imod hensynet til samarbejdet med andre landes hemmelige efterretningstjenester.

I slutningen af august hørte danskerne første gang om en kritisk rapport fra Tilsynet for Efterretningstjenesterne (TET). Heraf fremgik det blandt andet, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan have givet fortrolige oplysninger om danske statsborgere til NSA, den amerikanske sikkerhedstjeneste. Rapporten var blandt andet baseret på beretninger fra såkaldte whistleblowere.

Inden offentligheden fik kendskab til rapporten, var den blevet overleveret i fortrolighed til regeringen. Og den blev herefter drøftet i det tophemmelige Sikkerhedsudvalg, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod, justitsminister Nick Hækkerup og finansminister Nicolai Wammen har sæde. Ud over naturligvis chefen for det hele, statsminister Mette Frederiksen.

TET havde også fremsendt et udkast til en pressemeddelelse. Ordet “udkast” er centralt, for formålet var, at Forsvarsministeriet skulle bruge god tid til nøje at vurdere, om indholdet kunne skade forholdet til andre magter, ikke mindst USA.

Men pludselig gik det påfaldende hurtigt. For allerede få dage senere valgte Trine Bramsen at udsende en pressemeddelelse om sagen, ligesom hun meldte ud, at fire ledende medarbejdere med tilknytning til FE var hjemsendt – heriblandt såvel den nuværende som tidligere efterretningschef, Lars Findsen og Thomas Ahrenkiel.

Meget resolut. Meget handlekraftigt.

Og det er lige præcis her, at problemerne nu melder sig for regeringen. For gik det for hurtigt?

Er sagen den, at forsvarsminister Trine Bramsen – måske ligefrem med statsministerens indforståelse – har vægtet hurtige, folkelige point højere end hensynet til at holde samarbejdet med andre landes efterretningstjenester hemmeligt?

Weekendavisen har i en række særdeles velunderbyggede artikler dokumenteret, hvordan forsvarsministeren i al sin iver efter at komme hurtigt ud med oplysningerne har fået afsløret, hvad der i årtier af skiftende regeringer har været en accepteret praksis, nemlig at Danmark leverer efterretninger til USA – mod til gengæld at få værdifulde oplysninger retur.

Hele grundlaget for sådan et arrangement er dybest set evnen til at holde kæft. Og det har angiveligt vakt bestyrtelse på højt niveau i både Danmark og USA, at samarbejdets karakter nu er blevet lækket. Også flere af Bramsens ministerkolleger siges at være meget overraskede over fremgangsmåden. Flere peger på, at det kan gøre ubodelig skade på det fremtidige samarbejde.

I denne uge kan Weekendavisen berette om, hvordan de to tidligere statsministre Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, der fra deres regeringstid har kendt til samarbejdet med amerikanerne, bag linjerne har forsøgt at genoprette den skade, som de mener, Trine Bramsen har forårsaget.

Oppositionen lugter selvfølgelig blod. Og især Venstres magtfulde Claus Hjort Frederiksen - der også har en fortid som forsvarsminister – har været langt fremme med kritik. Det er dog i den sammenhæng værd at bemærke, at Claus Hjort Frederiksen reelt dermed selv har gjort det, som han kritiserer regeringen for. Nemlig bekræftet, at aftalen med USA eksisterer.

Tilbage står, at Trine Bramsen åbnede ballet ved at gå offentligt ud med oplysninger, der hidtil har været hemmeligholdt. Selv om mange ser sagen som ganske alvorlig, vil den næppe føre til ministerstorm, idet regeringen har sit parlamentariske grundlag på plads. Til gengæld kan Bramsen få problemer, når hun inden længe får brug for de borgerliges velvilje i forbindelse med forsvarsforligsforhandlinger.

Men først og fremmest illustrerer sagen, at regeringen – trods alt – ikke kan gå på vandet. Og at dansk politik efter måneder i coronamode så småt er ved at vende tilbage til en mere normal tilstand.