BTs politiske kommentator Søs Marie Serup vurderer her, hvordan de to partiledere, statsminister Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokratiet og Lars Løkke Rasmussen fra Venstre, klarde sig i tv-duellen onsdag aften.

Samlet vurdering

Vurdering: 4 point
Thorning synes offensiv til det sidste, men det er nok også svært at sænke farten på et varmesøgende missil. Hun forsøgte tydeligvis at anlægge en mere afdæmpet stil, hvilket faktisk gjorde, at man kunne se, at Løkke til tider virkede lidt gnaven.
Brugte meget af sin taletid på at tale om regeringens resultater og angribe Løkke. Thorning er bedst, når hun er offensiv, men ikke særlig dygtigt reaktivt, som da Løkke overleverede sit brev til hende.

Vurdering: 5 point
Løkke bevarede sin meget konkrete og saglige stil, men i mere direkte konfrontation med Thorning. Venstre har tydeligvis afluret, at når Thorning er så offensiv, så kan han også godt tillade sig at være det.
Man troede på, at Løkke mente det, han sagde og han trak Thorning rundt i detaljer og nuancer, som hun ikke kunne matche. Løkke fik fuldt udbytte af sin kompetence og erfaring. Og fik samtidig mindet alle om løftebrud.

Læs også:

Læs også:

Ud over rampen

Vurdering: 4 point
I radikaliseringsdebatten brændte Thorning stærkt igennem. Hendes analyse af situationen vil ramme plet hos mange vælgere.
I det hele taget brugte Thorning mange kræfter på at stemme sit verdensbillede af med seerne - med succes.

Vurdering: 5 point
Løkkes Brev som han overleverede i studiet til Thorning, blev straks fulgt op med bannerreklamer og deling på sociale medier. Det er stærkt at komme med esser i inderlommen til en duel, hvor man har mere at tabe end at vinde.

Troværdighed

Vurdering: 3 point
Thorning anklager bl.a. Løkke for at have gået hårdt efter politi i efterspillet på terroren i København. Det virkede lidt skævt efter at han lige havde rost hende.
Hun kom heller ikke godt fra Løkkes spørgsmål: Hvorfor brugte du ikke de penge, som I satte selskabsskatten ned for til at indfri nogle af dine løfter? Den mindede vælgerne om løftebrudsdebatten uden at nævne ordet “løftebrud”. Thornings spørgsmål til Løkke blev et skud i egen fod, fordi det simpelthen blev for skarpt vinklet.

Vurdering: 4 point
Debatten om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år gavnede Løkkes troværdighed, ikke mindst med hans engagement i Løkkefondens arbejde med drenge på kanten. Løkke lykkedes med at tale om 'Kærlighed og konsekvens'.
Løkke var offensiv også i forhold til Thornings troværdighed - og det gjorde skade på hendes. Samtidig overøste han Thorning med detaljer og nuancer, som udstiller hendes styrke med klar sort/hvid kommunikation, som for enkel.

Styr på sagerne

Vurdering: 4 point
Thorning virker lidt mere tynd i kortene, når debatten finder ud i periferien af et tema. det skete dog sjældent. Det var dog heller ikke det, der var Thornings ærinde. hun ville afstemme sit verdensbillede med befolkningen og det lykkedes.
Når Thorning taler om lederskab og bredt samarbejde trækker hun sit es i slutspurten - og det gjorde hun med stor troværdighed.

Vurdering: 5 point
Løkke er stærk i detaljerne. Et enkelt kiks var at trække Fulton frem som eksempel. Det virkede som noget forældet viden. Hvorfor ikke komme med et mere tidssvarende eksempel? Løkke lykkedes med argumentet om, at '44 kommuner har mindre at drive kommuner for, end da jeg var statsminister'. Og i det hele taget var han over alle detaljerne. Det gjorde han med stor kompetence.

Læs også:

Læs også:

Overbeviste tvivlerne

Vurdering: 5 point
Thornings klare kommunikation vil tiltale mange tvivlere, der vil rose hende for, at det er til at forstå, hvad hun siger - og huske det. Terrortemaet mindede i sig selv vælgerne om, at Thorning håndterede den tragiske situation flot. Og så vinder hun på sin dæmonisering af Løkkes nulvækst, som vil gøre mange vælgere nervøse.
Thorning kom i gennem duellen i vanlig smilende stil.

Vurdering: 4 point
Løkke har en del elementer med, som vil tiltale tvivlerne, Nogle af dem er, at han hellere vil bruge pengene på politibetjente end eftergive kriminelles gæld. Han roste også klogt Thorning for at sikre sammenhængskraften i landet ovenpå terroren, men satte stadig fingeren på indsatsens ømme punkter. Her talte Løkke om “ondskaben i vores samfund” - en ny terminologi. Men han blev en lille smule bister.