Det var en af de sidste chancer for at flytte noget i valgkampen.
Med kun to dage til folketingsvalget tørnede landets 12 partiledere sammen i en stor debat på DR under titlen 'Demokratiets aften' søndag.
Og særligt for en blå blok på gyngende grund var det afgørende at få sat nogle angreb ind.
»For første gang får blå blok faktisk skovlen under Mette Frederiksen på udlændingeområdet og på, at hun ikke har handlet, selv om hun har haft magten i syv år,« siger Henrik Qvortrup.
B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup fælder dom over partiledernes præstationer i valgkampens andensidste debat, før vælgerne går til stemmeurnerne tirsdag.
»Hun falder jo ikke igennem, men jeg synes grundlæggende – igen – at det er en fraværende Mette Frederiksen, vi oplever. Hun slipper afsted med ikke rigtigt at svare på spørgsmålene,« siger Henrik Qvortrup.
»Jeg synes, hun bliver ramt af alle de her angreb, særligt fra blå blok, på at hun har haft magten i syv år – og at der ikke rigtig er sket noget, blandt andet på drikkevandsområdet. Det er hendes klare svaghed. Det formår hun ikke at svare overbevisende på.«
»Det er tydeligt, at han har fået at vide, at han skal ligne en, der vil være statsminister. Men han tangerer til det skingre og kan virke lidt overivrig efter at få sine pointer igennem.«
»Hans mantra om at gøre Danmark rigere bliver lidt indholdsløst og generisk. Han er helt tydeligt i defensiven på alt, der handler om drikkevand og landbrug. Det er ikke så ringe som sidst, men han kan ikke kravle højere end tre stjerner.«
»Han giver den som den ansvarlige blandt alle populisterne. Han har dog en kedelig tendens til at skamride sine sprogbilleder. Den med brædderne fra byggemarkedet har vi efterhånden hørt hele valgkampen.«
»Han formår dog endnu engang at give den som en ubestikkelige, der ikke er optaget af magten. Så leger vi den juleleg, men han gør det sgu dygtigt.«
»Hun gør det, hun skal - hun taler til sit publikum. Men det slår mig, at en som Pelle Dragsted er en langt bedre bannerfører for de røde, end hun er, og trækker forskellene mere tydeligt op. I sammenligning med ham giver hun en underlig flad fornemmelse.«
»Han gør det godt. Han virker mere statsministeragtig end Troels Lund Poulsen i denne debat. Han er mere rolig, og han har også humor. For eksempel når han siger, at Mette F. tager æren for det hele - men det er ikke alt, der er hendes fortjeneste, heller ikke at solen er kommet frem.«
»At han adresserer sin egen kokainsag, er meget smart, fordi det elegant bliver vendt til en stikpille til Mette Frederiksen, underforstået at han er klar til at indrømme sine fejl modsat hende.«
»Han er en god debattør. Han taler om at gøre Danmark rigere ved at investere i børn, og dét taler lige til hans kernepublikum.«
»Han siger til blå blok - I vil give skattelettelser til bankerne, vi vil give til danskerne. Han forklarer forskellen mellem rød og blå blok og står stærkt i debatten.«
»Han gør det igen virkelig, virkelig godt. Han står for her-og-nu-handling, mens Mette F. nøler.«
»Han er mester i de der stunts undervejs. Stuntet med, at han har inviteret enkemanden, hvis kone blev kørt ihjel af en fra Kærshovedgård, går godt. I forhold til dem, han skal appellere til, fungerer det.«
»Han er den, der er bedst til at trække vælgerne hen over midten. Han er blå bloks vigtigste mand i denne debat.«
»Han er god og stærk, som han har været hele valgkampen. Han står ikke ud i aften, for sådan har han været hele vejen igennem - stærk til at fægte de radikale synspunkter. Han fastholder en indsats, som har været opadgående hele valgkampen.«
»Støjberg taler til sit jyske bagland om alt det med grise. Til gengæld synes jeg ikke, at hun fylder så meget i udlændingediskussionen som Morten Messerschmidt. Det undrer mig lidt. Hun gør det godt – men ikke så godt som ham.«
»Hun får dog gjort det, blå blok skulle have gjort længe. Hun angriber Mette Frederiksen på hendes parlamentariske grundlag og udlændingepolitikken.«
»Hun gør det godt og står stærkt på udlændingeområdet. Hun formår at balancere i debatten om drikkevand og grise.«
»Hun spørger ud i publikum: Bakker I ikke alle sammen op om, at vi skal bedøve grisene, når de skal kastreres? Det er en meget håndgribelig måde at gøre det på. Hun trænger godt igennem.«
»Lars Boje har fastholdt det, der har vist sig at være en overraskende stærk indsats. Hvis man troede, at han bare var en Paludan, så tager man fejl. Man kan være enig med ham eller ej, men han har fået foldet sig ud som en helstøbt politiker.«
»Hun er mere markant end tidligere og talte sig med sikkerhed over spærregrænsen. Hun var god på diskussionen om grisene, og det var smart at brede den udover klima. Hun gør det ret dygtigt, hvor hun har haft en svag indsats i de andre debatter.«

