Folketinget burde være demokratiets højborg. Men et hav af ego-projekter, personlige slagsmål og små partier i hobetal har forvandlet 'Borgen' til et gedemarked, som minder mere om Hjallerup Marked.
Lad os tage et par nedslagspunkter som illustration.
Lars Løkke var statsminister og formand for Venstre. Nu er han væltet og forsøger et comeback med et nyt borgerligt parti, som er i direkte konkurrence med hans gamle parti.
Alternativet er splittet til atomer efter internt kaos, og Sikandar Siddique har sat sig i spidsen for et nyt grønt parti, der til forveksling mener det samme som Alternativet.
Kristian Thulesen Dahl er heller ikke længere partiformand. Han røg i totterne på Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt. Så nu flirter han med Inger Støjberg, som i øvrigt også forlod sit parti under stort tumult.
De to skal nu på en form for turné om et nej til at ophæve forsvarsforbeholdet. Og på rygtebørsen barsler Støjberg med et parti, som muligvis også har en plads til Thulesen Dahl og nogle af de seks DFere, der forlod deres parti i protest.
Alt sammen har én ting til fælles: Det handler meget lidt om politik og rigtig meget om personer og egoer.
Man kan blive helt forpustet som journalist, der dækker politik til daglig.
Desværre kan intrigerne, opsplitningerne og ego-projekterne også gøre vælgerne så omtumlede, at de mister engagementet og tilliden til det politiske system.
Der er simpelthen brug for en ny politisk kultur, hvor store egoer og hævntørstige partiprojekter fylder meget, meget mindre. Der er ikke behov for, at der skyder et nyt parti frem, hver gang en politiker er blevet uvenner med sine gamle partifæller.
Ellers ender vi som i 1970erne, hvor kaos og mistillid fyldte alt på Slotsholmen.
Dengang var der 11 partier på stemmesedlen. Lige fra Mogens Glistrups anarkistiske parti til kommunister, der støttede Sovjetunionen.
Nu er der 14 opstillingsberettigede partier, og hvis Inger Støjberg melder sig på banen med et parti, rammer vi 15 partier på stemmesedlen.
Man kan frygte for en nyt demokratisk lavpunkt, hvis ikke partierne får styr på de uroligheder, der skaber partiflugt i lange baner.
Men den slags tager naturligvis tid at ændre. Og med blot et år til et folketingsvalg, kan ingen nå at forhindre et gedemarked uden lige.
14 partier med 14 partiledere, der alle vil forsøge at optegne store politiske forskelle og konflikter, som i virkeligheden er ganske små.
Det er et politisk spil, hvor vælgerne og demokratiet bliver de store tabere.
