Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bør finde ud af, hvad han vil. Ellers bliver han husket som statsministeren, der - trods lovning på det modsatte - blev siddende for enhver pris. I 2014 var han ellers klar i mælet.

Til Berlingske sagde han: »JEG VIL IKKE være statsminister for enhver pris. Hvis jeg skal være statsminister, skal jeg have plads til at føre min politik ud i livet, og selv om jeg godt ved, at alle skal give og tage, og at Venstre ikke har monopol på sandheden, så er der nogle betingelser, som jeg vil insistere på er opfyldt. Og så må det jo være op til de andre partier, om de ønsker mig som statsminister, eller om de hellere vil have en anden.«

Betingelserne var bl.a. at skatten skulle lettes i bunden, og de offentlige udgifter skulle holdes i ro. Da han som kongelig undersøger afsøgte mulighederne for at danne regering efter sidste valg, sagde han: »Det er vigtigt, at man skal kunne se sig selv i spejlet, for politik er ikke kun karriere, det er et spørgsmål om at ville noget. Så jeg skal selvfølgelig også kunne se, at den retning, jeg har sat, at den kan man forfølge, selvom jeg godt ved, at det bliver i et andet tempo, end hvis jeg bestemte alting selv.«

I 2015 dannede Løkke en ren V-regering. I efteråret sidste år fik han LA og K med ombord. Og hvordan gik det så med betingelserne? I august sidste år ventede regeringen en offentlig vækst på 0,5 pct. I december blev den opjusteret til 0,7 pct. for 2017.

I april fik den så, ifølge Ritzau, et lille nøk mere til 0,8 pct. for i år - et stykke fra de 0,3 pct., der omtales i regeringsgrundlaget.

Afskaffelsen af PSO-afgiften blev i øvrigt bl. a. finansieret ved at hæve bundskatten.

Siden Løkke blev statsminister, har han lidt flere nederlag.

Andre gange har han måttet droppe forslag, som man ellers skulle tro var afgørende for, om han ' kunne se sig selv i spejlet'.

Det skete senest, da han søndag annoncerede, at regeringen nu dropper at hæve danskernes pensionsalder.

Derfor burde Løkke måske bruge den kommende sommerferie på at tænke over, om han i virkeligheden gerne vil være statsminister for enhver pris. For så er det jo bare at sige det.

ufjo.