De fleste, der er blevet konfirmeret, husker formentlig, at man skulle i kirke ti gange inden den store dag. Om det er det, der har inspireret Dansk Folkepartis Martin Henriksen, skal være usagt. Faktum er, at i Henriksens verden skal man fejre kristne højtider for at være dansker.

Ak ja, fristes man til at sige. Eller blot - sikke noget vås. Selvfølgelig skal man ikke i kirke juleaften for at være dansk, i så fald er antallet af ’rigtige’ danskere lige faldet drastisk.

Det er ærgerligt for debatten om danskhed, at Martin Henriksen på den måde er ultimativ i sin retorik. Det har ingen gavn af, heller ikke han selv. Det er alt for let at tage afstand for hans politiske modstandere, og selv for folk med en vis sympati for tanken er det svært at holde af den slags udsagn.

Dermed drukner en ellers interessant pointe og debat. For Martin Henriksen har ret, når han siger, at kristendommen spiller en rolle i vores samfund. Hvad enten man er fast kirkegænger eller ej, så betyder kirken og kristendommen faktisk noget for vores historie og kultur. Tag bare næstekærlighed som et eksempel.

Den populære danske sanger og sangskriver Simon Kvamm, der i parentes bemærket tror på Gud, sagde for nylig i et interview, at siger man højt herhjemme, at man tror på Gud, er det som om, man har sagt, at man tror på julemanden.

Han har desværre ret. Vi er alt for dårlige til at tale om tro, Gud og kristendom. Problemet er bare, at folk som Martin Henriksen ikke gør det lettere. Det bliver skingert, og man bliver nærmest tvunget til at tage afstand, også hvis man tror på, at den kristne tro og værdier gavner vores samfund.