En af de to mødre, som sidder i en fangelejr i Syrien, vil pludselig ikke til Danmark alligevel. Det erfarer B.T. fra flere centrale kilder.
Kvinden, som er mistænkt for terrorvirksomhed og har været gift og fået to børn med en IS-kriger, fik i marts måned omstødt en kendelse i Højesteret, der betød, at hun fik sit danske statsborgerskab tilbage.
Hermed var vejen banet for, at hun og hendes to børn nu havde krav på at blive hjulpet til Danmark og væk fra den syriske fangelejr.
Men nu erfarer B.T., at kvinden alligevel ikke vil til Danmark. Det betyder, at hun og hendes to børn bliver boende i den frygtede al-Roj-lejr.
Kvinden, som er af iransk afstamning, har kæmpet en årelang kamp for at få mulighed for at vende hjem til Danmark med sine to børn.
Sagen har medført betydelige udgifter for den danske stat.
Tidligere vendte den socialdemokratiske regering tommelfingeren nedad, men andre partier – herunder Radikale Venstre og Enhedslisten – satte alle sejl til for at få børnene til Danmark.
Sagen har været behandlet i byretten, landsretten og til sidst i Højesteret.
Ud over den juridiske del af sagen har både advokater, læger og embedsfolk besøgt lejren og kvinden talrige gange.
B.T. forsøger at finde ud af, hvorfor kvinden ikke ønsker at komme til Danmark alligevel.
Det står dog klart, at kvinden vil blive anholdt og retsforfulgt for at medvirke til terrorvirksomhed, såfremt hun skulle rejse ind i Danmark.
Foreløbig er det besluttet, at to kvinder med deres i alt fire børn skulle hentes til Danmark. Den ene kvinde har marokkanske rødder. Den anden stammer fra Iran. Det er altså den iranske kvinde, som nu ikke vil til Danmark.
Den anden kvinde forventes at ankomme i Danmark i den kommende tid.
B.T. har kontaktet advokat Knud Foldschack, som har repræsenteret kvinden, men det er ikke lykkedes at få kontakt til ham.
Organisationen Repatriate the Children har også kæmpet børnenes og mødrenes sag, men de meddeler, at de ikke har kommentarer på nuværende tidspunkt.
