Fredag morgen præsenterer firkløverregeringen sit forslag til finansloven for 2027. Men allerede inden tæppet går op, kan B.T. nu erfare dele af indholdet, der endnu ikke har set offentlighedens lys

Nyt boligstøtte krav

I regeringens finanslovsforslag foreslås et nyt boligstøttekrav for at finde finansiering til regeringens mange nye tiltag:

»Formålet med boligstøtte er at understøtte, at borgere kan betale deres husleje. Regeringen lægger på den baggrund op til, at ansøgere fremadrettet ikke vil være berettiget til boligstøtte, hvis husstandens likvide formue overstiger en halv million kroner. Der lægges op til, at det nye formuekrav alene skal gælde for nye ansøgere,« står der i forslaget.

Initiativet skønnes at tilvejebringe finansiering på 90 millioner kroner i 2027, 320 millioner kroner i 2028, 610 millioner kroner i 2029 og 840 millioner kroner i 2030.

Beskæring af seniorpension

Regeringen ønsker at styrke målretningen af seniorpensionsordningen.

Derfor foreslår regeringen i sit nye finanslovsforslag at ændre den nuværende vurdering af ansøgernes arbejdsevne i forhold til seneste job vurdering i forhold til alle typer job. 

»Regeringen vil søge opbakning hos forligskredsen bag seniorpensionen, så nye ansøgere fra 2028 skal have en varigt nedsat arbejdsevne på højest 15 timer om ugen i alle typer job for at kunne blive visiteret til seniorpension,« står der i forslaget.

Dette skønnes at tilvejebringe en finansiering på omtrent 200 millioner kroner i 2028, 500 millioner kroner i 2029 og 800 millioner kroner i 2030. 

Kompensation forbundet med ny reguleringsmodel for kvælstof

Af regeringens finanslovsforslag fremgår det også, at der  afsættes 692 millioner kroner i 2027 til en forøgelse af rammen til kompensation i forbindelse med en ny reguleringsmodel for kvælstof. Heraf finansieres 192 millioner kroner ved at omprioritere reserven til tilskud til lagring af pyrolyse, idet det som følge af ændrede forudsætninger ikke vurderes realistisk at få afløb for midlerne i 2027.

100 millioner til grænsekontrol

Regeringen vil afsætte ca. 100 millioner kroner i 2027 til at styrke grænsekontrollen i Københavsn Lufthavn for at sikre kapacitet i politiet til at håndtere den forventede passagertilvækst, herunder som følge af den kommende udvidelse af af lufthavnen, samt håndtere nye EU regler. Prioriteringen sikrer, at politiet kan øge bemandingen i grænsekontrollen i Københavns Lufthavn og anskaffe det påkrævede niveau af grænsekontrolsudstyr.

Udvidelse af adgang til boligstøtte

I regeringens finanslovsforslag står der også:

»Regeringen ønsker, at unge, der bor i blandt andet kollegieboliger, får bedre råd til at betale deres husleje. Derfor lægger regeringen op til at udvikle en model for at udvide adgangen til boligstøtten, så den også omfatter kollegieboliger og lignende uden eget køkken og afløb. Det skal være med til at sidestille kollegieboliger med andre boligformer.«

Der afsættes en ramme til tiltaget på 100 millioner kroner fra 2028 til 2030. Da tiltaget tidligst kan træde i kraft i 2028, afsættes der en ramme på 100 millioner kroner i 2027 til øvrige initiativer målrettet unge.

To nye marine naturnationalparker

Regeringen vil også styrke havmiljøet og skabe bedre vilkår for naturen i de danske farvande.

»Der prioriteres midler til at etablere to marine naturnationalparker, hvor der skal ske aktiv naturgenopretning med etablering af for eksempel stenrev, biogene rev og udplantning af ålegræs. De nye parker skal understøtte regeringens ambition om at udpege mindst fem yderligere marine naturnationalparker.«

Der afsættes 22,3 millioner kroner i 2027, 22,9 milloner kroner i 2028 og 22,6 millioner kroner i 2029 til indsatsen.

2.000 ekstra bachelorpladser

Regeringen ønsker at oprette 2.000 ekstra bachelorpladser primært indenfor naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM). Pladserne foreslås udmøntet fra sommeren 2027 mhp. at styrke unges uddannelsesniveau. 

»Derudover ønsker regeringen at understøtte, at journalistuddannelsen, fotojournalistuddannelsen og TV- og Medietilrettelæggelsesuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udvikles og fremtidssikres i forhold til de ændrede kompetence behov i mediebranchen. Der lægges op til en omlægning af praktikken for journalistuddannelsen og tv- og medietilrettelæggeruddannelsen samt et takstløft på journalist- og fotojournalistuddannelsen.«

Der afsættes samlet 6 millioner kroner i 2027, 36 millioner kroner i 2028, 70 millioner kroner og 125 millioner kroner i 2030 til initiativerne.

Opdateres...