Først valgte Sundhedsstyrelsen at skrotte AstraZeneca i vaccineprogrammet.
Nu er det Johnson & Johnson, som bliver taget ud af den vaccineplan, der skal sikre, at alle danskere bliver vaccineret mod covid-19.
At man vælger at tage Johnson & Johnson ud, vil betyde, at vaccineplanen bliver udskudt med op til fire uger.
Det betyder, at de sidste danskere potentielt først får tilbudt en vaccine i starten af september. Det gælder aldersgruppen 25-39 år, som står sidst i køen til en covid-19-vaccine.
»Det vil naturligvis få konsekvenser for dem, som nu får deres vaccination udskudt. De vil for eksempel skulle vente længere på det coronapas, som mange længes efter at få. Men det er en gruppe af yngre borgere, som har en lav risiko for at blive alvorlig syg med covid-19,« siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.
Grunden til, at Sundhedsstyrelsen nu også tager Johnson & Johnson ud af vaccineprogrammet, er, at der er fundet flere mistænkelige tilfælde af blodpropper hos personer, der har fået Johnson & Johnson-vaccinen.
Det var ellers planen, at Johnson & Johnson skulle være helt central i den danske vaccinekalender. Det er den covid-19-vaccine, som Danmark på forhånd har bestilt suverænt flest af.
8,2 millioner vacciner for at være helt præcis.
Eftersom man kun skal have ét stik af Johnson & Johnson, var den udset til at sætte betydelig fart på vaccinationen af særligt de yngre danskere.
Men fordi den nu bliver udskrevet af vaccineprogrammet, vil de sidste aldersgrupper i vaccinekalenderen altså skulle vente op til fire uger længere med at få et stik.
Før aflysningen af Johnson & Johnson var de sat til at blive færdigvaccineret 8. august.
Der er dog en kattelem til at få en Johnson & Johnson-vaccine alligevel.
Som B.T. skrev mandag, har Sundhedsstyrelsen givet grønt lys for, at covid-19-vacciner, der er udskrevet af vaccineprogrammet, kan tilbydes dem, der alligevel ønsker dem, efter lægefaglig rådgivning.
Det gælder både AstraZeneca, Johnson & Johnson og potentielt også andre godkendte vacciner, som Danmark ikke vil bruge i vaccineprogrammet.
»Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der kan etableres en ordning, hvor der kan tilbydes tilvalg af godkendte covid-19-vacciner, der ikke anbefales og tilbydes i massevaccinationsprogrammet,« skriver Sundhedsstyrelsen i et notet.
Efterfølgende har et flertal i Folketinget besluttet, at frivilligordningen skal sættes i værk.
»Vi er enige om at lave en tilvalgsmodel, som de nu vil arbejde på, så man kan tilvælge en vaccine, som ikke indgår i vaccinationsprogrammet. Men vi skal tage det stille og roligt. Der er ikke noget, der skal forhastes igennem,« siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) til Ritzau.
Indtil videre er det ikke fuldstændig fastlagt, hvem der skal stå for frivilligordningen i praksis.
Men ifølge et notat fra Sundhedsstyrelsen, som B.T. er i besiddelse af, har healthtech-virksomhed Practio meldt sig til at stå for vaccinationen.
»Af de aktører, Sundhedsstyrelsen har været i dialog med, er der kun en, der har udvist interesse i at indgå i en ordning med vaccination med Vaxzevria (AstraZeneca, red.), og det er vaccinationsfirmaet Practio,« står der i notatet.
