Efter Bruus' briefing om russisk beskydning: Partier bakker op
Forsvarsministeren har tirsdag formiddag indkald alle partier til en briefing i sagen om russisk beskydning af en helikopter fra det danske Forsvar.

Forsvarsministeren har tirsdag formiddag indkald alle partier til en briefing i sagen om russisk beskydning af en helikopter fra det danske Forsvar.

Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) har tirsdag formiddag indkaldt alle Folketingets partier til briefing.
Det sker, efter at en russisk fregat ifølge Forsvaret mandag affyrede nødblus mod en helikopter fra Forsvaret.
En række forsvarsordførere fortæller efter mødet, at der er bred opbakning til regerings håndtering af sagen.
Indtil videre har Udenrigsministeriet indkaldt Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, til en samtale om hændelsen.
Det er forsvarsordførerne fra de partier, der er med i forsvarsforliget, der har deltaget ved briefingen, som fandt sted klokken 10 i Forsvarsministeriet.
DR fangede Bruus på vej ind til mødet. Adspurgt om man skal tage det alvorligt svarede han:
»Man skal i hvert fald tage det alvorligt. Og det gør vi,« lød det til mediet.
Han tilføjede, at der tegner sig et mønster af, at russerne bliver mere risikovillige i deres konfrontationer med eksempelvis Danmark.